Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Seksti fold - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Han sa igjen:
Jeg visste ikke at du har været nødt til slikt noget, ellers
skulde jeg for længe siden ....
Jeg var heller ikke nødt til det, jeg vilde det bare av mig
selv. Jeg har jo penger liggende .... Men dette gjør ikke noget,
for din ring har jeg, så.
Ja enten det nu er den ene eller den andre ring .... Mig
har du ikke gjort nogen tjeneste med dette, jeg vilde gjærne at
du skulde ha dine ting urørte. Jeg er heller ikke så på knærne
om jeg også har skilt mig av med endel av mine folk.
Hun lot hodet synke. Han så ut av vinduet, da han igjen
vendte sig om mærket han at hun sat og iagttok ham fra siden,
et fuldt, åpent blik hvilte på ham, han forvirredes, hostet og
vendte sig påny til vinduet. Nei nu kunde han ikke slå på
flytningen, hun fik heller bli hvor hun var endnu en stund, det
blev hendes sak. Han vilde bare få hende til å ophøre med
sin underlige husholdning på egen hånd, den liknet ingenting,
hun hadde også tapt sig ganske meget på kort tid.
Ta mig det ikke ilde op, men du bør .... ikke for noget
andet, men for din egen skyld ....
Ja du har ret, avbrøt hun, rædd for at han skulde tale ut. Jeg
vet det nok, den ene dag går efter den andre og jeg flytter ikke.
Men da glemte han hvad han vilde si om hendes husholdning
og hæftet sig bare ved hendes siste ord:
Jeg forstår ikke dette. Nu har du jo fåt det som du vil ha
det, det er ingenting iveien mere, du kan være Hanka Lange så
meget du lyster, jeg holder jo ikke på dig?
Neida, svarte hun. Så reiste hun sig og tok et skridt bort-
imot ham. Hun rakte ganske meningsløst hånden ut og da han
ikke tok imot den lot hun den falde. Hun slængte sig ned igjen
på stolen.
Nei du holder ikke på mig .... Hm. Jeg tænkte å spørre
dig .... jeg venter det ikke .... men om jeg kunde være her
en stund, litt? Jeg skulde være noget anderledes end før, jeg
føler at jeg vilde bli noget anderledes, det er foregåt en for-
andring med mig også, og med dig også. Jeg kan ikke si det,
jeg vilde ...1
Hans øine blev pludselig uklare. Hvad var nu meningen med
alt dette? Hans fasthet glippet et øieblik, han knappet frak-
ken, rettet sig i veiret. Hadde han forgjæves gjennemgåt al sin
lidelse i de lange, tunge dager og nætter? Næppe. Det fik vise
sig nu. Hvad kunde han gjøre? Se, nu sat Hanka der, hun var
overspændt, han hadde sat hende i den høieste ophidselse ved
sit komme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
