Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
grundliggende i vor tilstand? Vor kraft er teoretisk, vi prater,
vi beruser os selv i ord, vi handler ikke. Vor ungdom slår sig
på litteratur og pene klær, det er nu dens ærgjærrighet, og
i noget andet er den ikke med. Den kunde for eksempel være
med i forretningslivet, jordbruket.
Tænk hvor De vet alt! begyndte journalisten hidsig.
Men Milde stanset ham i al hemmelighet ved å bøie sig over
mot ham og hviske et par ord: Hvad var dette å bry sig om?
hvorfor kunde ikke manden få prate væk? Hehe, han trodde
selv på det han sa, han dirret av overbevisning, han var et
syn i vor tid.
Pludselig spurte advokaten ham:
Har De høre Øiens siste dikt?
Nei, svarte Coldevin.
Å, storartet, fra Ægypten, jeg husker bare en strofe: I dette
sandhav hvori ingen er lyder intet andet end et evig regn av
sand mot min hat og så kamelens knækkende og knækkende
haser .... Men så kommer det vigtigste, inde i gravkamret,
støvet, mumien. Jo De burde absolut ha hørt det. Men Irgens’
siste bok har De vel læst?
Jo Irgens’ siste bok har jeg læst. Hvorfor spør De om det?
Nei for ingenting just, svarte advokaten. Det er mig bare
uforståelig at De kan ha så dårlig en mening om vor ungdom
når De kjender dens arbeider. Det er diktere av rang ....
Det er derimot i Deres kreds en ung mand som nylig tapte
svære penger på rug, sa Coldevin. Han interesserer mig mere.
Det var galt at han tapte så meget, at han var så uheldig.
Men vet De hvad samme mand nu gjør? Han knækker ikke
over efter sit tap, han skaper i disse dager en ny eksportvare.
Jeg vet det fra hans folk, han har påtat sig å forsyne et uten-
landsk skibsværft med tjære, norsk tjære. Men ham taler man
ikke om.
Nei jeg tilstår at mit kjendskap til norsk tjære er slet
men.
Deres kjendskap tør ikke være så dårlig, hr. advokat, De
har muligens forliten sympati for produktion og omsætning.
Til gjengjæld kjender De alle æstetiske foreteelser på en prik,
De har hørt det siste prosadikt. Her er så mange diktere, her
er Øien og her er Irgens og her er Paulsberg, foruten alle
de andre; det er det unge Norge. Jeg ser dem nu og da på gaten,
de bruser forbi mig som diktere skal bruse forbi andre men-
nesker, de er smækfulde av ny hensigt, de dufter av Kölnervand,
kortsagt, det er intet tilbake å ønske. Og kommer de ind her
i Grand så tier andre folk stille, tys, dikteren taler. Aviserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
