Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
urolig ved hanken på sin seidel og så ned. Men pludselig var
det som Irgens’ hovne ord hadde truffet ham, han sa kort og
godt uten forbindelse med det foregående:
Si mig en ting .... Lat forresten mig selv si det: her gik nu
disse forfattere og vendte op og ned på hvad ’de vilde iblandt
os og folk knydde ikke. En forfatter kunde skylde i ærlig og
ren gjæld sine tyve tusen. Hvad så? Han kunde ikke betale, det
var alt. Hvad om en handelsmand bar sig således ad? trængte
sig ind og snakket til sig vin eller klædevarer på falske fore-
givender om betaling? Man vilde simpelthen hægte ham for be-
drageri og erklære ham fallit. Men forfatterne, kunstnerne,
disse vore poetiske vidundere som landet marerides av under
nationens jubel, hvem vilde være bekjendt å optræde så hårdt
mot dem? Folk taler om snyteriet privat og ler av det og synes
at det er djævels godt gjort å kunne bli skyldig sine tyve tusen
i ren gjæld ....
Milde satte sin seidel hårdt i bordet og sa:
Ja nu synes jeg, min gode mand, at det kan være nok.
Den fortræffelige maler Milde syntes med ett å ha tapt tål-
modigheten. Sålænge han sat her alene med advokaten og skue-
spilleren hadde han ikke protestert med et ord, han hadde en-
dog moret sig over den miserable huslærers bitre tale. Men ikke
så snart var en av forfatterne selv kommet tilstede før han
følte sig forarget og slog i bordet. Det var nu så Mildes store,
utmærkede vane altid å regne med støtte i ryggen.
Coldevin så på ham.
Synes De det? sa han.
Ja det synes jeg.
Coldevin hadde uten tvil talt med beregning, med velberåd
hu, og endog git sine ord adresse, alle hørte det. Irgens bet
sig nu og da i sit overskjæg.
Men nu blev også Norem opmærksom, han forstod at noget
foregik midt for hans sløve øine og han begyndte å blande sig
i det, å lægge ut om handelsmoralen. Den rotneste moral på
jorden, ja optrækkeri, jødedom, den reneste jødedom. Var det
ret å ta åger” Kom ikke med snak til ham; han skulde svare
på det efter fortjeneste hvis det gik ut på det. He, handels-
moralen? Den rotneste moral på jorden ....
Imens talte advokaten over bordet til Irgens og Aagot, han
berettet hvorledes han hadde truffet Coldevin:
Jeg traf ham nu for en stund siden oppe på dine kanter,
Irgens, oppe i Thranes vei, ja like utenfor dine vinduer. Der
stod han. Jeg tok ham med, det gik da ikke an å la manden bli
stående der ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
