Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
I de siste dager har jeg tænkt og tænkt på Nordlandssom-
merens evige dag. Jeg sitter her og tænker på den og på en
hytte som jeg bodde i og på skogen bak hytten og jeg gir mig
til å skrive noget ned for å forkorte tiden og for min fornøielses
skyld. Tiden er meget lang, jeg får den ikke til å gå så hastig
som jeg vil skjønt jeg ikke sørger over noget og skjønt jeg lever
det lystigste liv. Jeg er vel tilfreds med alt og mine tredive år
er ingen alder. For nogen dager siden fik jeg tilsendt et par
fuglefjær langsveis fra, fra et menneske som ikke skyldte mig
dem, men to grønne fjær i et kronet ark postpapir forseglet
med oblat. Det fornøiet mig også å se to så djævelsk grønne
fuglefjær. Og ellers har jeg ingen anden plage end nu og da
litt gigt i min venstre fot efter et gammelt skudsår som nu for
længe siden er lægt.
Jeg husker at for to år siden gik tiden meget hurtig, uten
sammenligning meget hurtigere end nu, det var forbi med en
sommer inden jeg visste av det. Det var for to år siden, i 1855,
jeg vil skrive om det for min fornøielses skyld, det hændte mig
noget eller jeg drømte det. Nu har jeg glemt mange ting som
hører disse oplevelser til fordi jeg næsten ikke har tænkt på
dem siden; men jeg husker at nætterne var meget lyse. Mange
ting forekom mig også så fordreiede, året hadde tolv måneder,
men nat blev dag og aldrig var det en stjærne å se på himlen.
Og de folk jeg møtte var særegne og av en anden natur end folk
jeg kjendte fra før; nu og da var en nat nok til å få dem
til å springe ut fra barn av i al deres herlighet, modne og
*fuldt voksne. Det var ingen troldom heri, men jeg hadde ikke
oplevet det før. O nei.
I et stort, hvitmalet hjem nede ved sjøen traf jeg et men-
neske som for en kort tid sysselsatte mine tanker. Jeg husker
hende ikke mere til stadighet, ikke nu, nei jeg har ganske glemt
hende; men jeg tænker derimot på alt det andet, på sjøfuglenes
skrik, på min jagt i skogene, mine nætter, alle sommerens varme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
