Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Og midt i stormen slog et lite kulsort dampskib sig ind fra
havet F
Da jeg om eftermiddagen gik ned til bryggen var det lille
kulsorte dampskib kommet ind på havnen; det var postskibet.
Mange mennesker var tilstede på kaien for å iagtta den sjældne
gjæst, jeg la mærke til at allesammen uten undtakelse hadde
blå øine, hvor forskjellige de ellers kunde være. En ung pike
med et hvitt uldtørklæ om hodet stod et stykke borte; hun hadde
meget mørkt hår og det hvite tørklæ stak sært av mot håret.
Hun så nysgjærrig på mig, på min skinddragt, mit gevær; da jeg
talte til hende blev hun forlegen og vendte hodet bort. Jeg sa:
Du burde altid bruke det hvite tørklæ, det klær dig. I det
samme sluttet en sværlemmet mand i islandsskjorte sig til hende,
han kaldte hende Eva. Hun var åpenbart hans datter. Jeg
kjendte den sværlemmete mand, det var smeden, stedets smed.
Han hadde for nogen dager siden sat ny piston på en av
mine børser ....
Og regn og vind gjorde sit arbeide og smæltet al sne væk.
I nogen dager drev en ufredelig og kold stemning henover
jorden, rotne grener knak og kråkerne samlet sig i flokker og
skrek. Det varte ikke længe, solen var nær, en morgen stod den
op bak skogen. Det sætter en søt stripe gjennem mig fra øverst
til nederst når solen står op; jeg kaster børsen på akslen under
en tyst jubel.
IV
I denne tid led jeg ingen nød for vildt, jeg skjøt hvad jeg
vilde, en hare, en årre, en rype, og når jeg traf til å være nede
ved kysten og kom inden hold av en eller anden sjøfugl skjøt
jeg også den. Det var gode tider, dagene blev længere og luften
mere skjær, jeg rustet mig for to dager og drev tilfjælds, til
fjældtinderne, jeg traf renlapper og fik ost av dem, små fete
oster med en urteagtig smak. Jeg var der mere end en gang.
Når jeg gik hjem igjen skjøt jeg altid en eller anden fugl og
stak i væsken. Jeg satte mig og koblet Æsop. En mil nedenunder
mig så jeg havet; fjældsiderne var våte og sorte av vand som
rislet nedover dem, dryppet og rislet under samme bittelille
melodi. Disse små melodier langt inde i fjældene kortet mig
mangen stund når jeg sat og så mig om. Nu risler den lille
endeløse tone her i sin ensomhet, tænkte jeg, og ingen hører den
og ingen tænker på den, men allikevel risler den her for sig selv
hele tiden, hele tiden! Og jeg syntes ikke længer at fjældet var
aldeles øde når jeg hørte denne rislen. Av og til hændte noget:
22 — Hamsun: II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
