Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
Jeg tror at jeg kan læse litt i de menneskers sjæle som omgir
mig; kanske er det ikke så. Å når jeg har mine gode dager
da forekommer det mig at jeg skimter langt ind i andres sjæle,
skjønt jeg ikke er noget videre godt hode. Vi sitter i en stue
nogen mænd, nogen kvinder og jeg, og jeg synes å se hvad som
foregår i disse menneskers indre og hvad de tænker om mig.
Jeg lægger noget i hvert vink som iler gjennem deres øine;
stundom skyter blodet op i deres kinder og gjør dem røde, til
andre tider later de som om de ser til en anden kant og holder
dog litt øie med mig fra siden. Der sitter jeg og ser på alt dette og
ingen aner at jeg gjennemskuer hver sjæl. I flere år har jeg ment
å kunne læse i alle menneskers sjæle. Kanske er det ikke så ....
Jeg blev hele kvælden i hr. Macks stue. Jeg kunde ha gåt
igjen straks, det interesserte mig ikke å bli sittende der; men
var jeg ikke kommet netop fordi alle mine tanker trak mig dit?
Og kunde jeg da gå min vei straks? Vi spilte whist og drak toddy
efter maten, jeg satte mig med ryggen vendt mot stuen og
dukket mit hode ned; bakenfor mig gik Edvarda ut og ind. Dok-
toren var hjemreist.
Hr. Mack viste mig indretningen av sine nye lamper, de
første parafinlamper som var kommet nordover, pragtstykker
på svære blyføtter, og han tændte dem selv hver kvæld for å
forebygge al ulykke. Han talte et par ganger om sin bedstefar
konsulen: min bedstefar konsul Mack mottok denne spænde av
Carl Johans egne hænder, sa han, og han pekte med fingeren
op til sin diamantspænde. Hans kone var død, han viste mig et
maleri av hende i et av sideværelserne, en fornemt utseende
kone med blondekappe og et artig smil. I samme værelse stod
også et bokskap hvori det endog var gamle franske bøker som
så ut til å være gåt i arv, bindene var fine og forgyldte og mange
eiermænd hadde tegnet sine navne i dem. Blandt bøkerne var
flere oplysningsskrifter; hr. Mack var en tænkende mand.
Hans to krambodbetjenter måtte kaldes ind til whisten; de
spilte langsomt og usikkert, talte nøiagtig over og gjorde des-
uagtet feil. Den ene av dem fik hjælp av Edvarda.
Jeg væltet mit glas, jeg blev ulykkelig og reiste mig op.
Nei — jeg væltet mit glas! sa jeg.
Edvarda brast i latter og svarte:
Ja det ser vi nok.
Alle forsikret mig leende om at det gjorde ikke noget. Jeg
fik et håndklæ å tørke mig med og vi fortsatte å spille. Klokken
blev elleve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
