Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
hadde feilet, jeg ønsket mig hjem igjen, langt bort til min hytte
hvor bare vinden talte til mig. Undskyld mig, sier jeg, og tilgiv
mig. De andre damer ser på hverandre og fjærner sig for ikke
å ydmyge mig.
I dette øieblik kom et menneske hurtig bortimot os, alle så
hende, det var Edvarda. Hun kom like imot mig, hun taler litt,
kaster sig om min hals, klemmer armene om min hals og kysser
mig flere ganger på munden. Hun sier noget hver gang, men
Jeg hører ikke hvad det er. Jeg forstod ikke det hele, mit hjærte
stod stille, jeg hadde bare et indtryk av hendes brændende blik.
Da hun slap mig gik hendes lille bryst op og ned. Der stod
hun endnu med sit brune ansigt og brune hals, høi og smal, med
spruttende øine og fuldstændig hensynsløs; allesammen så på
hende. For anden gang blev jeg betat av hendes mørke øien-
bryn som buet sig høit op i panden.
Men du gode Gud, mennesket hadde kysset mig i alles påsyn!
Hvad er det, jomfru Edvarda? spurte jeg, og jeg hører mit
blod banke, jeg hører det likesom nede fra mit svælg, det hin-
drer mig i å tale tydelig.
Det er ikke noget, svarer hun. Det er bare at jeg vilde det.
Det gjør ikke noget.
Jeg tar min lue av og tørker mekanisk mit hår bort mens
jeg står og ser på hende. Gjør det ikke noget? tænkte jeg.
Da lyder hr. Macks stemme fra en anden kant av øen, han
sier noget som vi ikke kan høre; men jeg tænker med glæde
på at hr. Mack intet har set, intet har erfaret. Hvor det var
godt at han netop nu var på en anden kant av øen! Dette
letter mig, jeg træder bort til selskapet og sier leende idet jeg
later meget likegyldig:
Må jeg be Dem allesammen undskylde min upassende opfør-
sel for litt siden; jeg er selv fortvilet over den. Jeg har benyttet
et øieblik da jomfru Edvarda vilde bytte blomster med mig til
å fornærme hende; jeg ber hende og Dem om undskyldning.
Sæt Dem i mit sted: jeg lever alene, jeg er ikke vant til å om-
gåes damer; dertil kommer at jeg idag har drukket vin som jeg
heller ikke er vant til. Bær over med mig.
Jeg lo og lot likegyldig over den hele bagatel for å få den
glemt, men i mit indre var jeg alvorlig. Min tale gjorde heller
ingen virkning på Edvarda, hun søkte ikke å skjule noget, å
utslette indtrykket av sin overilelse, tværtimot, hun satte sig i
nærheten av mig og så på mig hele tiden. Nu og da talte hun
til mig. Da vi senere lekte enke sa hun høilydt:
Det er løitnant Glahn jeg vil ha. Jeg gidder ikke løpe efter
nogen anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
