Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
tusmørkesværmere sænker sig ned i deres blade og bringer hele
planten til å skjælve. Jeg går fra den ene til den andre blomst,
de er berusede, det er kjønslig berusede blomster og jeg ser
hvorledes de beruses.
Lette fottrin, et menneskes åndedrag, et glad godaften.
Jeg svarer og kaster mig ned på veien og omfavner de to knær
og den fattige kjole.
Godaften, Edvarda! sier jeg endnu en gang, utslitt av lykke.
Hvor du er glad i mig! hvisker hun.
Hvor jeg kan være taknemmelig! svarer jeg. Du er min og
mit hjærte ligger hele dagen stille i mig og tænker på dig. Du
er den skjønneste pike på denne jord og jeg har kysset dig.
Ofte blir jeg rød av glæde når jeg bare husker på at jeg har
kysset dig.
Hvorfor er du blit så glad i mig just i kvæld? spør hun.
Og det var jeg blit av utallige grunde, jeg hadde bare behøvet
å tænke på hende for å bli det. Dette blik under de buede øien-
bryn høit op i panden og denne mørke, hulde hud!
Skulde jeg ikke være glad i dig! sier jeg. Jeg går og takker
hvert træ for at du er frisk og har din helse. Engang på et ball
var det en ung dame som sat over dans efter dans og alle lot
hende sitte. Jeg kjendte hende ikke, men hendes ansigt gjorde
indtryk på mig og jeg bukket for hende. Nu? Nei hun rystet
på hodet. Frøkenen danser ikke? sa jeg. Kan De begripe det,
svarte hun, min far var så smuk og min mor var en fuldkommen
skjønhet, og min far seiret over min mor med storm. Men jeg
blev halt.
Edvarda så på mig.
Lat os sætte os, sa hun.
Vi satte os i lyngen.
Vet du hvad min veninde sier om dig? begyndte hun. Du
har dyreblik, sier hun, og når du ser på hende gjør du hende
gal. Det er som om du berører hende, sier hun.
En egen glæde flagret gjennem mig da jeg hørte dette, ikke
for min skyld, men for Edvardas, og jeg tænkte: det er bare
én som jeg bryr mig om, hvad sier denne ene om mit blik?
Jeg spurte:
Hvad var det for en veninde?
Det fortæller jeg ikke, svarte hun; men det var en av dem
som var med os på tørkeplassen.
Jaja, sa jeg.
Og vi talte om andre ting.
Min far reiser en av de første dager til Rusland, sa hun, og
da vil jeg holde en fest. Har du været på Korholmerne? Vi skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
