Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
ventet at jeg skulde ha betalt for kahytsplass til konen og den
lille, jeg så det på hendes blik. Hvad så videre? Konen reiste
sig og takket for den store hjælp. Tak ikke mig, men tak den
herre dér, svarte Edvarda og peker med rolig mine på mig.
Hvad synes De? Jeg hører at konen takker også mig og jeg kan
ikke svare noget til det, jeg må la det gå sin gang. Se dette er
nu ett træk, men jeg kunde fortælle flere. Og hvad de fem daler
til rorskarn angår da har hun selv git manden disse penger.
Hadde De gjort det vilde hun fløiet Dem om halsen; De burde
ha været den herremand som begik en slik flot urimelighet for
en uttrådt sko, det passet i hendes forestilling, hun hadde foresat
sig det. Da ikke De gjorde det gjorde hun det selv i Deres navn.
Slik er hun, ufornuftig og beregnende på samme tid.
Kan da ingen vinde hende? spurte jeg.
Hun burde tuktes, svarte doktoren undvikende. Det er noget
galt ved dette, hun får altfor frit spil, hun kan gjøre alt hvad
hun vil og seire så meget hun lyster. Man er optat av hende,
man viser hende ikke likegyldighet, det er altid nogen for hån-
den som hun kan utøve sin virkning på. Har De lagt mærke
til hvorledes jeg behandler hende? Som en skolepike, en liten
tøs, jeg hovmestererer hende, klandrer hendes sprog, passer på
og sætter hende i klemme. Tror De ikke at hun forstår det? Ak,
hun er stolt og stiv, det sårer hende idelig; men hun er også
for stolt til å vise at det sårer hende. Men således skulde hun
ha det. Da De kom hadde jeg allerede tuktet hende i et år, det
begyndte å virke, hun gråt av smærte og ærgrelse, hun var blit
et rimeligere menneske. Så kom De og ødela det hele. Slik
er det, den ene slipper hende og den andre tar hende igjen;
efter Dem kommer formodentlig den tredje, hvem vet.
Oho, doktoren har noget å hævne, tænkte jeg og jeg sa:
Si mig nu også, doktor, hvorfor De har hat den store møie
og besværlighet å meddele mig alt dette? Skal jeg hjælpe Dem
med å tukte Edvarda?
Forresten er hun varm som en vulkan, fortsatte han uten å
agte på mit spørsmål. De spurte om ingen kunde vinde hende.
Jo hvorfor ikke? Hun venter på sin prins, han er ikke kommet,
hun tar atter og atter feil, hun trodde også at De var prinsen,
især da De hadde dyreblik, haha. Hør, hr. løitnant, De burde
ialfald ha medbragt Deres uniform. Den vilde ha hat sin betyd-
ning nu. Hvorfor skulde ikke nogen kunne vinde hende? Jeg
har set hende vride hænderne efter den som kunde komme op
og ta hende, føre hende bort, herske over hendes krop og sjæl.
Ja. Men han må komme utenfra, dukke op en dag som et litt
aparte væsen. Jeg aner at hr. Mack er ute på en ekspedition,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
