Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XIX - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
Det gik således til, stammet jeg: Jeg vilde stille børsen bort
i kroken, jeg holdt den galt, således, op ned; så hørte jeg plud-
selig et skudd. Det var et uheld.
Et uheld, sa hun tankefuldt og nikket. Lat mig se, det er
venstre fot; men hvorfor netop den venstre? Ja det var et til-
fælde .-..
Ja et tilfælde, avbrøt jeg. Hvor kan jeg vite hvorfor det netop
blev venstre fot? De ser selv, således holdt jeg børsen, så kunde
det ikke godt bli høire fot. Ja det var ikke meget morsomt.
Hun så eftertænksomt på mig.
Nå, De er altså i god bedring, sa hun og så sig om 1 hytten.
Hvorfor har De ikke sendt konen over til os efter mat? Hvad
har De levet av?
Vi talte endnu i nogen minutter sammen. Jeg spurte hende:
Da De kom var Deres ansigt bevæget og Deres øine skinte,
De gav mig hånden. Nu er Deres øine blit likegyldige igjen.
Tar jeg feil?
Pause.
Man kan ikke altid være ens ...
Si mig bare denne ene gang, sa jeg: hvad er det for eksempel
i dette tilfælde som jeg har sagt eller gjort til Deres mishag?
Det kunde kanske være mig til en rettesnor for eftertiden.
Hun så ut av vinduet, ut mot den fjærne horisont, stod og så
tankefuldt hen for sig og svarte mig som sat bak hende:
Ingenting, Glahn. Man kan jo stundom få sine tanker. Er De
misfornøiet nu? Husk på, nogen gir lite, og det er meget for
dem, andre gir alt, og det koster ingen overvindelse; hvem har
så git mest? De er blit tungsindt under Deres sykdom. Hvor-
dan er vi kommet til å tale om alt dette? Og pludselig ser hun
på mig, en glæde farver hendes ansigt, hun sier: Men bli nu
frisk igjen snart. Vi ses igjen.
Dermed rakte hun mig hånden.
Nu var det at jeg fik i sinde ikke å motta hendes hånd. Jeg
reiste mig, la hænderne på ryggen og bukket dypt; dermed
vilde jeg takke for hendes elskværdige besøk.
Undskyld at jeg ikke kan følge Dem længer, sa jeg.
Da hun var gåt satte jeg mig endnu en gang til å overtænke
det hele. Jeg skrev et brev og forlangte min uniform tilsendt.
XX
Første dag i skogen.
Jeg er glad og mat, alle dyr nærmet sig meg og beså mig, på
løvtrærne sat biller og oljebillerne krøp på veien. Godt møte!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
