Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Nei, svarer han, hr. Mack har git mig arbeide like til midnat.
Jeg nikket og tænkte ved mig selv at det var godt.
Jeg tok min fangst med og gik, jeg la veien om smedens hus.
Eva var alene hjemme.
Jeg længtet så hjærtelig efter dig, sa jeg til hende. Og jeg
blev bevæget ved synet av hende, hun kunde knapt se på mig
for forundring. Jeg elsker din ungdom og dine gode øine, sa
jeg. Straf mig nu idag fordi jeg har tænkt mere på en anden
end på dig. Hør, jeg kommer til dig hare for å se på dig, du
gjør mig vel, jeg er kjær i dig. Hørte du at jeg ropte på dig inat?
Nei, svarte hun forfærdet.
Jeg ropte på Edvarda, jomfru Edvarda, men jeg mente dig.
Jeg vaknet av det. Jo jeg mente dig, jeg var undskyldt, jeg for-
snakket mig da jeg sa Edvarda. Men lat os ikke tale mere om
hende. Gud hvor du er min kjæreste pike, Eva! Du har så rød
mund idag. Du har smukkere føtter end Edvarda, se bare selv.
— Jeg løftet op hendes kjole og viste hende hendes egne ben.
En glæde som jeg endnu aldrig har set hos hende fløi over
hendes ansigt; hun vil vende sig bort, men betænker sig og slår
den ene arm om min hals.
En tid går. Vi taler sammen, sitter hele tiden på en lang
bænk og taler til hverandre om mange ting. Jeg sa:
Vil du tro det, jomfru Edvarda har ikke lært å tale endnu,
hun taler som et barn, hun sier «mere lykkeligere», jeg har selv
hørt det. Synes du at hun har en vakker pande? Det synes ikke
jeg. Hun har en djævelsk pande. Hun vasker heller ikke sine
hænder.
Vi skulde jo ikke snakke mere om hende?
Rigtig. Jeg glemte det bare.
En tid går igjen. Jeg tænker på noget, jeg tier.
Hvorfor blir dine øine våte? spør Eva.
Hun har forresten en vakker pande, sier jeg, og hendes hæn-
der er altid rene. Det var bare en tilfældighet at de var skitne
engang. Jeg mente ikke å si andet. — Men nu fortsætter jeg
hidsig og med sammenbitte tænder: Jeg sitter uavlatelig og
tænker på dig, Eva; men det falder mig ind at du kanske ikke
har hørt hvad jeg nu vil fortælle dig. Den første gang Edvarda
så Æsop sa hun: Æsop, det var jo en vismand, han var frygier.
Er det ikke naragtig? Hun hadde læst det i en bok den samme
dag, det er jeg sikker på.
Ja, sier Eva, men hvad så?
Såvidt jeg mindes talte hun også om at Æsop hadde hat
Xanthus til lærer. Hahaha.
Jaså.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
