Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
er ikke nogen mand for Dem. Jeg forsikrer Dem for, i disse
dager går han og funderer på om han skal gjøre Dem til sin
kone eller ei, og det kan De ikke være tjent med.
Nei det vil vi ikke tale om; vel? Glahn, jeg har tænkt på
Dem, De kunde ta Deres trøie av og bli gjennemvåt for en
andens skyld, jeg kommer til Dem ....
Jeg trækker på akslerne og fortsætter:
Jeg foreslår Dem doktoren istedet. Hvad har De å utsætte på
ham? En mand i sine bedste år, et utmærket hode. Tænk på det.
Hør på mig bare et minut ....
Æsop, min hund, venter mig i hytten. Jeg tok luen av, hilste
hende og sa atter: Jeg hilser Dem, skjønjomfru.
Dermed begyndte jeg å gå.
Hun opløftet et skrik:
Nei riv ikke mit hjærte ut av mig. Jeg kom til dig idag, jeg
passet dig op her og jeg smilte da du kom. Igår var jeg næsten
fra forstanden fordi jeg hadde tænkt på noget hele tiden, det
gik rundt for mig og jeg tænkte altid på dig. Idag sat jeg i stuen,
et menneske kom ind, jeg så ikke op, men jeg visste hvem det
var som kom. Jeg rodde igår en halv fjerding, sa han. Blev De
ikke træt? spurte jeg. Ak jo, meget træt, og jeg fik blærer i mine
hænder, sa han så og var bedrøvet derover. Jeg tænkte: Se,
det er nu han bedrøvet over! En stund efter sa han: Jeg hørte
inat en hvisken utenfor mine vinduer, det var Deres husjomfru
og Deres ene krambodbetjent i intim samtale. Ja, de skal ha
hverandre, sa jeg. Ja men dette var klokken to! Hvad så? spurte
jeg og jeg sa litt efter: Natten er deres egen. Da flyttet han sine
guldbriller op på næsen og bemærket: Men ikke sandt, synes
De ikke, midt på natten, det ser ikke godt ut? Jeg så fremdeles
ikke op og vi sat således i ti minutter. Må jeg bringe Dem et
sjal om Deres aksler? spurte han. Nei tak, svarte jeg. Den som
torde ta Deres lille hånd? sa han. Jeg svarte ikke, min tanke var
andre steder henne. Han la en liten æske i mit fang, jeg åpnet
æsken og fandt en nål i den. Nålen hadde en krone og jeg
talte ti stener i den .... Glahn, jeg har nålen her, vil du se
den? Den er trådt istykker; kom bare og se at den er trådt
istykker .... Nuvel, hvad skal jeg med den nål? spurte jeg.
De skal pryde Dem med den, svarte han. Men jeg rakte ham
nålen tilbake og sa: Lat mig være, jeg tænker mere på en anden.
Hvilken anden? spurte han. En jæger, svarte jeg, han har git
mig bare to deilige fjær til erindring, men ta Deres nål tilbake.
Men han vilde ikke ta nålen tilbake. Jeg så for første gang på
ham, hans øine var gjennemtrængende. Jeg tar ikke nålen til-
bake, gjør med den hvad De vil, træd på den, sa han. Jeg reiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
