Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXVII - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
minutter efter kjender jeg stedet igjen, jeg står like ved Siri-
lund hovedbygning. Hadde mit kompas misvist mig like bort
til det sted, jeg vilde undfly? En kjendt røst kalder på mig, det
er doktorens røst. Kort efter føres jeg ind.
Ak, min børsepipe hadde kanske påvirket kompasset og ført
det vild. Det har også hændt mig engang siden, nu iår. Jeg
vet ikke hvad jeg skal tro. Kanske var det også skjæbne.
XXVIII
Jeg hadde hele kvælden et bittert indtryk av at jeg ikke
burde være kommet til dette selskap. Min ankomst blev næsten
slet ikke bemærket, alle var så optat med hverandre, Edvarda
sa mig knapt velkommen. Jeg begyndte å drikke tæt fordi jeg
forstod at jeg var uvelkommen, og dog gik jeg ikke min vei.
Hr. Mack smilte meget og viste sit behageligste ansigt, han
var iført kjole og så godt ut. Han var snart her, snart der i
værelserne, blandet sig med disse halvhundrede gjæster, danset
nu og da en dans, spøkte og lo. Det lurte hemmeligheter i hans
øine.
Et brus av musik og stemmer lød gjennem hele huset. Fem
av værelserne var optat av gjæsterne og man danset desuten
i den store sal. Da jeg kom hadde man spist tilaftens. Travle
piker løper nu hit og dit med glas og vine, kaffekander av
skinnende kobber, cigarer, piper, kaker og frugter. Det blev
ikke spart på nogen ting. Lysekronerne i værelserne var fulde
av usædvanlig tykke lys som var støpt for anledningen; des-
uten brændte de nye oljelamper.
Eva hjalp til i kjøkkenet, jeg så et glimt av hende. Tænk
at Eva også var her.
Baronen var gjenstand for megen opmærksomhet skjønt han
var stille og beskeden og ikke stak sig frem. Også han var
iført kjole, dens skjøter var ynkelig krøllet efter pakningen.
Han underholdt sig jævnlig med Edvarda, fulgte hende med
øinene, klinket med hende og kaldte hende frøken likesom
provstens og distriktslægens døtre. Jeg følte en vedholdende
uvilje mot ham og kunde næppe kaste øinene på ham uten å
vende mig bort med en sørgelig og dum grimase. Når han
talte til mig svarte jeg kort og knep munden sammen bakefter.
Jeg kommer til å huske noget fra denne kvæld. Jeg stod
i samtale med en unge pike, en blondine, da jeg sa noget eller
fortalte hende en historie som fik hende til å le. Det var
næppe nogen mærkelig historie; men kanske jeg i min beru-
sede tilstand fortalte den morsommere end jeg nu kan huske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
