Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXVIII - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
Nei men Edvarda! utbryter den forskrækkede lærerinde.
Og jeg begyndte atter å tale om krigen og forholdene på
Krim; men min tanke var langt derfra. Jeg var ikke længer
beruset, bare ganske fortumlet, grunden gled under mig og jeg
mistet atter som så mangen ulykkelig gang før likevægten. Jeg
reiser mig op fra sofaen og vil gå ut. Doktoren stanser mig.
I dette øieblik har jeg hørt en lovtale over Dem, sier han.
En lovtale? Av hvem?
Av Edvarda. Hun står endnu der borte i hjørnet og ser
glødende på Dem. Jeg skal aldrig glemme det, hun så ganske
forelsket ut i øinene, og sa høit at hun beundret Dem.
Det er godt, svarte jeg leende. Ak det var ikke en klar tanke
i mit hode.
Jeg gik hen til baronen, bøiet mig over ham som om jeg
vilde hviske noget til ham og da jeg var kommet ham nær nok
spyttet jeg ham ind i øret. Han for op og stirret idiotisk på
mig over min adfærd. Senere så jeg at han berettet Edvarda
det passerte og at hun græmmet sig. Hun tænkte vel på sin
sko som jeg hadde kastet henover vandet, på de kopper og
glas jeg hadde været ulykkelig nok å knuse, på alle de andre
brudd jeg hadde gjort på god tone; alt dette levet sikkert op i
hendes erindring påny. Jeg skammet mig, det var forbi med
mig; hvor jeg vendte mig møtte jeg rædde og forbausede blikke
og jeg snikte mig bort fra Sirilund uten avsked, uten tak.
XXIX
Baronen skal reise; nuvel! Jeg vil lade min børse og stige
tilfjælds og avskyte et høit skudd til hans og Edvardas ære.
Jeg vil minere et dypt hul i en klippe og sprænge et fjæld
istykker til hans og Edvardas ære. Og en stor klippeblok skal
trille nedover fjældet og fare vældig i havet når hans skib
passerer. Jeg vet et sted, en rænde i fjældet hvor stener har
trillet før og gjort en ren vei like til havet. Dypt nede ligger
en båtstø.
To minerbor! sier jeg til smeden.
Og smeden kvæsser to minerbor ....
Eva er blit sat til å kjøre frem og tilbake mellem møllen og
bryggen med en av hr. Macks hester. Hun må utføre en kars
arbeide og transportere sækker med korn og mel. Jeg møter
hende og hun ser herlig ut med sit friske ansigt. Gode Gud
hvor hendes smil gløder ømt. Hver kvæld traf jeg hende.
Du ser ut som om du ingen sorger har, Eva, min elskede.
Du kalder mig din elskede! Jeg er en ulærd kone, men jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
