Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Dronningen av Saba - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Nu går vi atter ut på trappen og Lotta finder noget å
gni mig med.
Vær så venlig å sætte Dem ned, sier hun, ellers rækker jeg
ikke op.
Og jeg sætter mig ned.
Så begynder vi å passiare ....
Nu kan du tro mig eller ikke, — jeg sier dig at da jeg skiltes
fra frøkenen om kvælden hadde jeg det bedste håp. Vi hadde
talt og sludret og ledd av alt mulig og jeg er sikker på at vi
sat et kvarters tid der på trappen og sludret. Hvad så? Neivel,
derfor bryster jeg mig heller ikke av det; men jeg tænkte dog
ikke at en ung dame vilde skjænke en mand et stivt kvarters
samtale sågodtsom på tomandshånd uten å mene noget med
det. Da vi endelig skiltes sa hun atpå kjøpet godnat to gan-
ger; tilsist åpnet hun døren på klem, sa langsomt godnat
endnu en tredje gang og slog så døren atter i. Derpå hørte
jeg at hun og Lotta begyndte å le på det lystigste indenfor.
Jo vi var i et utmærket humør allesammen.
Jeg begir mig ind på mit værelse — hendes værelse. Det
var tomt, et ganske almindelig skysstationsværelse med nakne,
blåmalte vægger og en smal, lav seng. På bordet lå en over-
sættelse av Ingrahams Fyrsten av Davids hus. Jeg la mig til å
læse i boken. Endnu hører jeg fnising og latter inde fra de
unge pikers værelse. For en deilig skøiertøs; dette dunkle blik
i det unge ansigt! Hvor hun kunde le spillevende skjønt hun
så så stolt ut!
Jeg faldt i tanker; erindringen om hende glødet stumt og
mægtig i mit hjærte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
