Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Dronningen av Saba - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Imidlertid måtte jeg ta over til slottet hver eneste dag og
gjennemse oldsamlingen, jeg skrev store ark fulde av iagttakel-
ser, talte rustflækkerne på sabler og sønderbrutte sporer, ind-
førte i mine papirer alle de besværlige årstal og inskriptioner
jeg fandt på kistelok og gamle malerier, ja jeg skånte mig
ikke engang for å notere en sæk fjær som jeg en dag fandt
henslængt bak oldsakerne og som viste sig å tilhøre forval-
teren. Jeg drev mine undersøkelser med fortvilelsens mot og
skjærende tænder av forbitrelse; var jeg engang begyndt å lete
efter Dronningen av Saba opgav jeg det ikke på halvveien selv
om jeg skulde bli fuld oldgransker ved det samme.
Jeg telegraferte til Kjøbenhavn efter min post og begyndte
i det hele tat å indrette mig for vinteren. Gud måtte nådig
vite når dette fik en ende, nu hadde jeg bodd i hotellet i seks
dager. Da søndagen kom hyrte jeg fire smågutter til å gå i
kirken for mig både morgen og aften for å se efter dronnin-
gen; men heller ikke det frugtet noget.
Tirsdag morgen kom endelig min post; denne tirsdag gjorde
det næsten av med mig. Det ene brev var fra det menneske
som gik og ventet i Malmö: når jeg ikke var kommet nu så
kom jeg vel ikke da, farvel! Jeg følte et dypt sting i hjærtet.
Det andre brev jeg åpnet var en meddelelse fra en ven om at
Morgenbladet og en tysk avis hadde grepet mig i plagiat og
bevist det ved citater. Jeg følte nok et dypt sting i hjærtet.
Men det tredje brev var en regning, — den læste jeg ikke, jeg
kunde ikke mere, jeg kastet mig ned i sofaen og stirret frem
for mig.
Og endda hadde jeg ikke tømt smærtens kalk til bunden.
Det banker på døren.
Kom! kalder jeg med døende røst.
Og ind kommer værten, fulgt av en gammel kone; konen
bærer en kurv på armen.
Undskyld, sier værten, De kjøper jo gamle saker?
Jeg stirrer på ham.
Gamle saker? Kjøper jeg gamle saker?
Ja så sa De selv.
Og jeg måtte tvinge mig til å interessere mig for gamle saker.
Jo ganske rigtig, det var også så at jeg kjøpte gamle saker;
undskyld at jeg ikke straks var med, jeg sat i andre tanker.
Jo naturligvis kjøpte jeg alskens gamle saker. Lat os se på
stasen!
Og konen dækker sin kurv av.
Jeg slår hænderne sammen av henrykkelse og erklærer å
ville beholde alt, hver smule. For en prægtig øresprøite; gad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
