Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Jul i Åsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SI
nu fik hun skynde sig og komme. Og Tor og børnene gik atter
tilbake til stuen.
Det er rigtig meget til veir ute, sa han. Hele åsen står i røk.
Han la sig tilbake på sengen igjen til kaffen var færdig,
mens børnene begyndte å pusle med sine småting borte ved
bordet. De blev mere og mere høirøstede og lo dertil iblandt
over den minste ting. Tor talte over gulvet til konen.
Ja jeg undres sandelig på hvad .... Nei dere larmer så,
unger, at det er umulig å høre mands mål for dere .... Jeg
undres sandelig på hvor jeg skal hen og høre mig om efter litt
arbeide igjen nu, sa han.
Konen slog op kaffen.
Å det blir vel en råd nu også, med Guds hjælp, svarte hun.
Det kunde være litt træsking kanske nede i bygden?
Å ja da, det blir nok en råd .... Kom og drik kaffen nu.
Da Tor hadde drukket kaffen tændte han pipen igjen. Han
tok konen bort til døren og hvisket et øieblik med hende der,
så børnene lyttet sig næsten gale for å få høre hvad som blev
sagt. Men da lille Lena vilde stikke sit næsvise hode op like
midt imellem forældrene blev hun vist tilbake med en gang og
brødrene ropte skadefro til hende:
Der fik du, der!
Men lille Lena var nu allikevel så blid og snil hun at ingen
hadde hjærte til å gjøre videre nar av hende. Derfor stak Ri-
naldus hende også straks efter en stor blank knap i hånden
og gjorde hende godt med det lille han hadde.
Farn gik bort til skapet og tok en pakke ned. I denne pakke
lå en sending fra Timian i Amerika, en boa av bløtt, sort
skind og med kvaster. Timian hadde nok husket hvor koldt
det var oppe i åsen på vintertid, og så hadde han sendt hjem
denne boa som var det varmeste halsbind han endnu hadde
set. Prisen hadde nok ikke været så ringe den heller.
Men hvem skulde nu ha boa’en? Både Tor og konen hadde
tænkt op og ned på dette spørsmål og endelig hadde de be-
stemt at det fik bli Rinaldus som skulle ha den; for Rinaldus
var den ældste, desuten gik han ikke så få ærender i bygden
allerede, så han trængte noget varmt om sig.
Rinaldus, kom hit! sa Tor. Her er et halsbind fra Timian-
bror til dig. Og det er noget til halsbind! Men du skal være
forsigtig med det så du kan ha noget skikkelig om halsen når
du står for præsten. Dér, slit det med helsen.
Nu blev det en forundring og en glæde som alle deltok i.
Den bløte boa blev beskuet og befølt i en halvtime og lille
Lena blev ikke træt av å stryke den med sine små blå hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
