Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Jon Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Hvad er det for slags flos du bruker? blåste han. To kroner!
He he, to kroner!
Hvor har du sedlen? ropte Jon atter opbragt. Og da han fik
sedlen tændte han et lys og undersøkte den med mistænksomme
øine om det ikke var lånt flere penger på flossen.
Litt efter hadde vi været ved bordet og drukket et glas hver.
Jeg drak rigtig meget og var begjærlig, Jon Tro drak også me-
get, det var som om han vilde berge godt og vel brorparten for
sig. Alene Qvisling var så forsigtig å skjænke sit glas halvt for
hver gang.
Det er grovt så dere drikker, sa han.
Kognaken hadde oplivet mig igjen; jeg vilde ikke la denne
irettesættelse passere, jeg følte mig så brysk og vel at jeg svarte
tilbake:
Misunder du os nu? Hører du, Jon Tro, vi må ikke drikke
så grovt.
Qvisling så på mig.
Hvad går det av dig, sa han.
Jon var blit betydelig glad, han drak et glas til idet han
gjorde gjældende at kognaken altså var hans, og blev endda
gladere, han begyndte å jubilere. Litt efter spurte han atter
efter spekepølsen. Qvisling fyldte mit glas også og bar det over
til mig fordi jeg sat på gulvet; men jeg tok ikke imot det.
Du er nu vel ikke fornærmet vel? sa Qvisling da og så igjen
opmærksomt på mig.
Jeg svarte at han ikke skulde bry sig om mig, jeg skulde visst
ikke drikke op hans kognak. Hvis han ikke hadde noget imot
det kunde jeg jo bli sittende der jeg sat. Men jeg kunde gjærne
gå også.
Pause. Qvisling stirret ubevægelig på mig.
Hvis du var tilregnelig så skulde jeg gi dig en under øret,
forstår du. Men stakkars mand, du er ikke tilregnelig, sa han
og gik bort fra mig.
Kanske du tror at jeg er fuld? ropte jeg.
Nei fuld? Nei du er for en gangs skyld mæt.
Jeg blev sittende og tænke over dette og imens puslet Jon
med kognaken. Nu var han kommet ganske langt, han nynnet
og småpratet med sig selv. Fornærmet! sa han, hvem er for-
nærmet? Jeg syntes dere snakket om nogen som var fornærmet?
Han kunde heller ikke glemme pølsen, han sa så godt som rent
ut at han aldrig hadde hørt om en jul uten spekepølse. Plud-
selig foreslog han at vi skulde synge noget. Jon og Qvisling
begyndte da med «Aftensolen smiler».
Flerstemmig! ropte Jon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
