Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Reisersen av «Sydstjærnen» - IV - Ringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Men Reiersen var fra denne stund en avdanket mand. Ikke
engang en enøiet heks på firti år vilde vite av ham, han som
hadde set alle vågens piker for sine føtter. Alderen var kom-
met, hans regnskap avsluttet.
Det blev nok ikke til noget andet med ham heller, han fik
lægge sig efter litt mere alvor og gudsfrygt på sine gamle dager;
når alt andet slog feil kunde han da ha det å ty til. Han husket
også denne beslutning da han blev ganske ædru og sa til sig
selv: du begynder å forbedre dig litt hver dag, tar små skridt
og går stadig fremover; hun kan ha ret i det, Pauline, at det
er på tide.
Da Endre Polden kom ombord om kvælden og mældte at
fisken kunde være ombord imorgen aften, svarte skipperen med
alvor:
Gudskelov for det.
Endre Polden så uforstående på ham. Han spurte:
Hvad tid letter Dokker?
Og skipperen svarer igjen uforståelig:
Om Gud vil, imorgen nat.
Og Gud vilde det. Reiersen lettet efter bestemmelsen og stod
ut efter vågen. Tusen tanker drog gjennem hans hode. Han
kjendte hver holme, der hadde han hat den oplevelse og der
en anden oplevelse, det var i ungdommen, i hans glanstid. Ak
nu var det forbi ....
Reiersen står ved roret, han speiler sig i kompasglasset. Plud-
selig retter han sig admiralsk i veiret og sier indvendig:
Næste år prøver jeg et andet sted. Det var som syv satan,
skulde jeg være aldeles avdanket.
RINGEN
Jeg så engang i et selskap en ung kvinde forelsket. Hendes
øine var da dobbelt blå og dobbelt strålende og hun kunde
slet ikke skjule sine følelser. Hvem elsket hun? Den unge herre
borte ved vinduet, husets søn, en mand med uniform og løve-
røst. Og Gud hvor hendes øine elsket den unge mand og hvor
hun sat urolig på stolen!
Da vi gik hjem om natten sa jeg fordi jeg kjendte hende så
godt:
Hvor veiret er lyst og herlig! Har du moret dig i nat? Og
for å imøtekomme hendes ønske trak jeg min forlovelsesring
av fingeren og sa videre: Se, din ring den er blit mig for trang,
den trykker mig. Hvad om du lot den gjøre større?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
