Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
takket ham derfor. Hun hadde grepet sit glas og drukket. Skål,
se på mig hvor pent jeg drikker .... Se forøvrig på en kvinde
fra siden når hun drikker. Lat hende drikke av en kop, av et
glas, av hvadsomhelst, men se på hende fra siden. Hun skaper
sig så det er en gru. Hun spidser munden og dypper den
ytterste rand av den ned i drikken og hun er fortvilet hvis
man herunder lægger mærke til hendes hånd. Se i det hele tat
ikke en kvinde på hånden. Hun utstår det ikke, hun kapitulerer.
Hun begynder straks å rykke sin hånd til sig, å lægge den i
en skjønnere og skjønnere stilling, altsammen for å skjule en
rynke, en krokethet i fingrene eller en mindre velformet negl.
Tilsist holder hun det ikke længer ut, men spør ute av sig selv:
hvad ser De på? .... Hun hadde engang kysset ham, engang,
en sommer. Det var så længe siden, Gud vet om det endog var
sandt. Hvordan var det, sat de ikke på en bænk? De talte længe
sammen og da de gik kom han hende så aldeles nær at han
berørte hendes arm. Utenfor en entré kysset hun ham. Jeg
elsker Dem! sa hun. .... Nu gik de forbi, de sat kanske endnu
i lysthuset. Løitnanten vilde gi ham et slag på øret, sa han.
Han hørte det så godt, han sov ikke, men han reiste sig heller
ikke og trådte frem. En officers hånd, sa han. Javel, det var
ham likegyldig ....
Han stod op fra stenen og gik efter til lysthuset. Det var
tomt. Oppe ved hovedbygningens veranda stod Camilla og ropte
på ham; værsågod, det var kaffe i havestuen. Han fulgte hende.
De forlovede sat i havestuen; det var også flere andre tilstede.
Han fik sin kaffe, trådte tilbake og fandt sig en plass.
Camilla begyndte å tale med ham. Hun var så lvs av ansigt
og så på ham med åpne øine, han kunde ikke motstå hende,
han talte med, svarte på hendes spørsmål og lo. Hvor hadde
han været henne? I haven? Det var slet ikke sandt, hun hadde
lett i haven og ikke fundet ham. Langtifra, i haven hadde han
ikke været.
Var han i haven, Victoria? spør hun.
Victoria svarer:
Nei jeg så ham ikke.
Løitnanten tilkaster hende et forbitret blik og for å gi sin
forlovede et varsku sier han unødig høit over til godseieren:
Var det så at De vilde ta mig med på rugdejagt hos Dem?
Javel, svarer godseieren. Velkommen.
Løitnanten ser på Victoria. Hun sier intet og sitter som før,
avholder ham aldeles ikke fra denne rugdejagt hos godseieren.
Det trækker mere og mere op i hans ansigt, han stryker sit over-
skjæg med nervøse bevægelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
