Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
og stirret på ham; men slotsherren forklarte kort at alle hans
folk hadde fåt fri, de var gåt til kirke, det var ingen av tje-
nerne hjemme.
Slotsherren hadde visst ikke sovet om natten, han så ut som
en død og var desuten ubarberet. Han svinget dog med spaser-
stokken på sin sædvanlige måte og holdt sig rank.
Mølleren tok sin bedste trøie på og gik avsted. Da han
hadde spændt hestene for var slotsherren ham selv behjælpelig
med å bære liket ut på vognen. Alt gik stille, næsten hemme-
lighetsfuldt for sig, ingen var tilstede og så på.
Mølleren kjørte avsted til bryggen. Bakefter kom kammer-
herren og fru kammerherreinden, desuten slotsfruen og Vic-
toria. De var alle som en tilfots. Slotsherren sås å stå alene
tilbake på trappen og hilste gjentakne ganger; vinden rusket i
hans grå hår.
Da liket var bragt ombord steg følget efter. Fra rælingen
ropte slotsfruen iland til mølleren at han måtte hilse slots-
herren og Victoria bad ham derpå om det samme.
Så dampet skibet bort. Mølleren stod længe og så efter det.
Det blåste dygtig og vågen var oprørt; først efter et kvarters
tid forsvandt skibet om øerne. Mølleren kjørte hjemover.
Han satte hestene i stalden, gav dem for og vilde gå ind
og overbringe slotsherren de hilsener han hadde med. Kjøk-
kendøren viste sig imidlertid å være stængt. Han gik rundt
huset og vilde komme ind hovedveien; også hoveddøren var
stængt. Det er middagstid og slotsherren sover, tænkte han.
Men da han var en nøiagtig mand som vilde utrette hvad han
hadde påtat sig gik han ned i borgstuen for å træffe nogen
som han kunde levere sine hilsener til. I borgstuen var ikke
et menneske. Han gik atter ut, søkte rundt omkring og kom
endog ind i pikernes stue. Heller ikke der var nogen. Hele
gården var utdødd.
Han vilde just gå ut igjen da han fik se skinnet av et lys
i Slottets kjælder. Han blev stående. Gjennem de små tilgitrede
vinduer kunde han tydelig se en mand som kom ind i kjælde-
ren med et lys i den ene hånd og en rød, silkeputet stol i den
andre. Det var slotsherren. Han var barberet og gik i kjole
som til fest. Jeg kunde kanske banke på vinduet til ham og
hilse fra fruen, tænkte mølleren, men blev stående.
Slotsherren så sig om, lyste omkring sig og så sig om. Han
trak frem en sæk som det syntes å være høi eller strå i og la den
borte ved indgangsdøren. Derpå hældte han noget flytende
over sækken fra en kande. Han bragte dernæst kasser, halm
og en henslængt blomstertrappe bort til døren og overhældte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
