Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
vinteren lidde. Det var en række av æventyr fra hans fantasis
land, en endeløs, solrød nat.
Men dagene var forskjellige, de gode vekslet med de onde for
ham, og stundom når han arbeidet som bedst kunde en tanke,
to øine, et ord fra fordum ramme ham og slukke hans stem-
ning med ett. Så reiste han sig og begyndte å drive op og ned
i sit rum fra væg til væg; han hadde gjort det ofte, det var
slitt en hvit vei på hans gulv og veien blev daglig hvitere ..
Idag da jeg ikke kan arbeide, ikke kan tænke, ikke kan
komme i ro for minder sætter jeg mig til å nedskrive hvad
jeg oplevet en nat. Kjære læser, jeg har idag en sådan frygtelig
ond dag. Det sner ute, det færdes næsten ingen mennesker
på gaten, alt er trist og min sjæl er så forfærdelig øde. Jeg
har spaseret på gaten og nu sist her i mit værelse i timer og
forsøkt å samle mig litt; men nu er det blit eftermiddag og
det er ikke blit bedre med mig. Jeg som skulde være varm er
kold og blek som en avflammet dag. Kjære læser, i denne til-
stand skal jeg prøve å skrive om en lys og spændende nat. For
arbeidet tvinger mig til ro og når nogen flere timer er gåt
er jeg kanske glad igjen ....
Det banker på døren og Camilla Seier, hans unge, hemme-
lige forlovede, træder ind til ham. Han lægger pennen ned og
reiser sig. De smiler begge og hilser.
Du spør mig ikke om ballet, sier hun straks og kaster sig i
en stol. Jeg danset hver eneste dans. Det varte til klokken tre.
Jeg danset med Richmond.
Tusen tak fordi du kom, Camilla. Jeg er så elendig trist
og du er så glad; det vil hjælpe mig, tænk, og hvordan var
du klædt på ballet?
I rødt, naturligvis. Å Gud, jeg husker ikke, men jeg må
visst ha snakket meget, ledd meget. Det var så henrivende.
Jo jeg var i rødt, ingen ærmer, ikke antydning. Richmond er
ved legationen i London.
Jaså.
Hans forældre er engelske, men han er født her. Hvad er
det du har gjort med dine øine? De er så røde. Har du grått?
Nei, svarer han og ler; men jeg har stirret ind i mine æven-
tyr, og der er så megen sol. Camilla, hvis du vil være rigtig
snil pike så river du ikke det papir mere istykker end du har
gjort.
Å Gud hvor jeg sitter i tanker. Undskyld, Johannes.
Det gjorde ikke noget; det er bare nogen notiser. Men hør
nu her: og så hadde du vel en rose i håret?
Jada. En rød rose; den var næsten sort. Vet du hvad, Jo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
