Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
bare ikke tænke på hvorledes den muligens var blit behandlet
i kjøkkenet.
Mens vi sat og spiste trådte pludselig en herre ind i rummet
og blev stående der og se på os. Vi blir forundret sittende
og se på ham igjen: det var vor reisefælle fra toget, officeren,
som skulde ha fulgt os over bergene, men som gik av til
Pjatjgorsk. Det gjorde et rykk i ham da han kjendte os igjen
og han vendte sig om og gik ut av døren uten å si et ord.
Det var ingen vogn kommet til stationen siden vor ankomst,
officeren var altså her før os og dette var os uforståelig. Han
hadde avbrutt sit ophold i Pjatjgorsk før tiden og hadde nyttet
de dager vi lå over i Vladikaukas til å slippe os forbi — var
det så? Og hvorfor hadde han gjort alle disse omstændigheter
for å undgå os? Vi hadde jo ikke ønsket hans følge. Og hvorfor
var han stanset i Mleti?
Da jeg efter middagen sat alene ute på verandaen og røkte
kom officeren ut av gangdøren han også og like bort til mig.
Han løftet på hatten og sa på engelsk at det sikkert forundret
mig å se ham her. Jeg svarte at jeg egentlig ikke hadde tænkt
over hvor hr. officeren rettelig burde befinde sig i øieblikket.
Da stod han bare og så på mig og gjorde mig ikke flere spørs-
mål.
De blev ikke længe i Pjatjgorsk, sa jeg for å være litt høflig.
Nei, svarte han, jeg blev færdig der før jeg hadde tænkt.
Da jeg sat og han stod reiste jeg mig jeg også; men da jeg
hadde ståt en liten stund vendte jeg ham ryggen og gik ind.
Otficeren fulgte efter.
Inde i gangen var en trappe op til anden etage, officeren
stillet sig ved denne trappe og indbydde mig til å gå med op.
Jeg vilde først fortsætte min vei ind i spisestuen og vise mig
støtt på denne fremmede mand; men så farer det mig hastig
gjennem hodet at jeg egentlig er i Rusland og at mange russere
vel er litt anderledes end andre mennesker.
Hvad ønsker De? spurte jeg.
Vær så venlig å følge mig op på mit værelse, svarte han
høflig; jeg ønsker å meddele Dem noget.
Jeg tænkte mig et øieblik om og fulgte ham så skjønt hans
ansigt var mig imot.
Da vi kom ind på hans værelse lukket han døren og vinduet
tiltrods for heten.
Vær så snil å sætte Dem, sa han. Jo naturligvis er De for-
undret over å finde mig her. Men saken er at jeg blev færdig
i Pjatjgorsk hurtigere end påregnet.
Det har De allerede meddelt mig, svarte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
