Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
ikke morsomt å vite sig fulgt og forfulgt på denne måte og
jeg fik i Guds navn imorgen spørre manden hvor meget han
mente han måtte ha for å slippe os; han var ellers istand til
å gripe os just ved indkjørslen til Tiflis. Jeg vilde gå til ham
imorgen tidlig på stationen og frikjøpe os, så vor dag kunde
være uten bekymringer.
Med denne svakhet i hjærtet gik jeg tilsengs.
X
En meget ubehagelig nat. De hårde træfjæler i sengen og de
rædselsfulde væggelus holdt os i uavbrutt uro. Karnej kom og
banket på klokken halv fem, og da var vi endelig sovnet
tungt ind.
Det var dog ikke Karnejs mening å ville purre os ut nu,
han hadde aldeles ikke hestene stående færdige utenfor, han
kom ene og alene for å høre om vi ikke kunde utsætte vor
avreise til klokken seks. Karnej var og blev et kors.
Jeg vaklet mellem å smælde ham på øret eller å gi efter
for hans forlangende. Jeg valgte en middelvei, jeg tok ham
atter i kraven, ledte ham nedover trappen, helt ut på veien,
rystet ham, pekte og befalte ham å gå efter hestene. Og Karnej
labbet avsted; men min imiterte myndighet syntes ikke å gå
ham til marv og ben.
Ventetiden kunde jeg nu nytte til å søke politimanden op,
be ham om undskyldning fordi jeg kom så tidlig og overrække
ham den sum han måtte forlange. Jeg tænkte på om jeg kunde
be om kvittering, men det vilde kanske støte ham, mellem
gentlemen var ikke slikt nødvendig. Gud vet nu hvor meget
Jeg måtte ut med! Men jeg vil reklamere summen og hjalp
intet andet skulde jeg stille den russiske regjering diplomatiske
forviklinger i utsigt.
Men efter den kolde avrivning og den utmærkede frokost
på fårekjøt som Grigor bragte steg mit mot. Den siste times
gode søvn hadde vel heller ikke skadet, kortsagt mine nerver
var tykke og rolige, jeg vilde trodse politimanden. Og blev
det ingen anden råd så fik han ta mig ved indkjørslen til
Tiflis den blodhund, den bøddel! Ta mig? Han! He-he, han
var en bedrager, en jøde som forsøkte sig i pengeutpresning.
Jeg vilde mælde ham. Kom han i dette øieblik indenfor min
rækkevidde så skulde jeg lutre ham! Han gjorde klokt i å
holde sig væk.
Jeg gik omkring og akslet mit skind for mig selv og var
storartet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
