Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Men hvad slags folk er de murstensrøde mænd som man
ser nu og da i gaterne? De har farvet sit skjæg, det indre av
hænderne og samtlige ti negler på sine fingrer med henna.
Det er persere, afghanere, ja endog enkelte tatarer. De skrider
frem så stolte som om den eneste farve i verden dog er mur-
stensrødt. En europæer spærrer øinene op den første gang han
støter på denne underfuldhet, siden blir han mere vant til synet
og betragter dette som han for eksempel betragter turbanen.
Og har man set indianere i krigspuss og pariserkokotter i gala
tænker man ved sig selv: det er flere som farver sig end disse
raringer og henna er bare en anden farve.
I Tiflis blev det os fortalt av folk som skulde vite det at
retten til å farve sig med henna fulgte en viss fromhetsgrad.
Dette viste sig å være urigtig, i Persien maler også kvinder
sig med henna, ja Vambéry meddeler at man endog farvelægger
småbørn dermed. For ikke å tale om at hestene fra schahens
stald kjendes på at deres haler er hennafarvede. Men det er
mulig at det i Tiflis har utviklet sig en lokal sædvane efter
hvilken bare de fromme har ret til denne stas, for vi så bare
alvorlige mænd bære den her.
Her ligger nu det asiatiske kvarter stille og godt et sted i
verden. Det er endog omgit av en handelsbys moderne ameri-
kanske larm, men her er stille. Bare sjælden er her et høirøstet
ord å høre og sjælden et unødig rop. Bare sagte passiar og
sindig nikkende turbaner. Her er få kvinder å se, men nu og
da kan det stå et par sammen med hver sit barn på armen,
og også de taler stille. Armenierne gjør en undtakelse ved sine
boder; de falbyr sine våpen og snyter høilydt sine kunder her
som andetsteds. En jøde kan svindle ti grækere, men armenieren
svindler både grækerne og jøden, hørte vi i Orienten. Men arme-
nierne har jo både berget Ararat og de fire floders kildeland
hvor Eden lå. Og så er de jo kristne, så de er betydelig grom-
mere end muhammedanerne. Hvor de hadde tilsvindlet sig
det økonomiske herredømme viste de iblandt sin store over-
legenhet ved ikke å besvare en forbigående fattig muselmans
hilsen. Ikke for det, muselmanen syntes på sin side ikke å ta
sig nær derav, hans ro kunde intet forstyrre — det skulde da
være når en vantro støtte hans religiøse forestillinger, profa-
nerte hans helligdommer eller en rival nærmet sig hans kvinde.
Da gav han et rop som en kamelhingst og skred ind med hæf-
tighet. Bare da. Har han til livets ophold og skjæbnen ikke har
slåt ham til vanhelse er han tilfreds og taknemmelig, og lider
han nød og savn bærer han også da tilskikkelserne med vær-
dighet. Han klager ikke i bladene. Intet kan jo forandre Allahs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
