Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
hjalp mig herlig et øieblik. Et øieblik. Så blev det altid galt
igjen. Hvad jeg burde ha drukket var te. Det er ikke for intet
at de indfødte har med sig temaskiner endog i toget og søler
med tedrikking hele dagen. Her ved Akstafa gik jeg til den
motsatte yderlighet og drak vand. Vand fra floden Kur. Og
det var det galeste av alt. For den som engang har drukket
av floden Kur vil altid længes tilbake til Kaukasien ....
Kvælden kommer. De reisende er gåt av, vi er alene. Kon-
duktøren kan så lite fransk at han tar os for franskmænd, og
det er megen velvilje mot os franskmænd i disse egne siden
alliancen i Kronstadt. Konduktøren meddeler at vi skal få
kupeen alene hele natten; han lukker simpelthen vor dør av.
Og skjønt han jo ikke gjør det uten håp om en påskjønnelse
røber det megen naturlig godhet.
Vi hørte da også konduktøren om natten kjæmpe som en liv-
vagt foran vor dør for å hindre en kontrollør eller hvad det
nu var fra å komme ind til os. Det blev uttrykkelig forlangt
at døren skulde åpnes, men konduktøren bad for os og svarte
indtrængende at vi var franskmænd og at jeg hadde feberen.
Og døren blev ikke åpnet. Vi kunde ha sovet i ro og fred hvis
det ikke hadde været for de forfærdelige væggelus. Såsnart
det lysnet en liten smule av dag gik jeg ut av kupeen.
Det var dagbrækning og måne, kjølig, stille.
Her er flater, uendelige flater uten et træ. Det ser ut som en
sjø derute tilhøire; men det er ingen sjø. I time efter time
ligger den der og blir ikke anderledes, det er en saltsteppe vi er
på. Derborte fra synes det vistnok å være sjø også her hvor
vi er og at vi kjører på denne sjø. Det lysner; saltet ligger i
flak efter flak utover steppen. Og saltet er hellig og Kaukasien
har salt. Også salt har dette vidunderlige land! Og herfra blev
den dyre vare i sin tid ført i små sækker like til Bagdad, like
til Indien. Spild ikke salt, det er helligt! Hos Leonardo da Vinci
vælter Judas saltkarret og det gik så galt med Judas. Jøderne
taler om salt helt fra mosebøkerne til korinterbrevene og hos
alle folk var det like dyrt og hellig. Men i Tibet var det mere
dyrt end hellig, der bruktes det som penger i form av kaker.
En saltsteppe hadde vi aldrig set før.
Og her så vi også for første gang en kamelkaravane. Dyrene
går ett efter ett i gåsegang, tyve stykker, med tung last på
ryggen, vuggende, skridende jævnt frem over steppen. Nogen av
menneskene som følger dem går bakefter, andre rider høit, høit
oppe på kamelryggen. Fra karavanen kommer ikke en lyd.
Tause og majestætiske går dyr og mennesker sin gang sydover
mot Persien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
