Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
ung løitnant ordre til å vise os omkring. Jeg var frelst. Løit-
nanten bukker og kommer med. En skarpladd kosak følger os
i hælene.
Under dette hadde mit følge ståt ute og ingen kvaler lidt.
Khanens palads skal være fra det femtende århundrede. Det
er ikke meget å se på utvendig og indvendig får vi ikke komme.
Naturligvis er det ikke stængte dører, for alle disse porter
og portaler har ingen dører; men ind i den detroniserte herskers
inderste haller og huller slap vi ikke. Løitnanten kunde bare
russisk så det var godt vi hadde ingeniøren med.
Vi blev vist paradeindgangen. Det var ingen videre stas ved
den undtagen de fine persiske ornamenter over portalen. Ind-
gangen til haremet var snæver, som det sig hør og bør en øster-
landsk indgang for kvinder; den særskilte indgang for favorit-
kvinderne var noget gildere. Inde i de lange korridorer førte
åpninger ind til smårum, celler, og det var mange av disse
smårum. Den siste khan av Baku hadde halvhundrede koner,
fortæller løitnanten; han flygtet da også med dem alle da rus-
serne i 1808 erobret hans land og indtok hans by. Men han
var en stor skarv den samme Hussein Kuli Khan, han lot
erobreren general Zizianov stikke ned med en kinsjal i samme
øieblik som stadens nøkler blev overleveret ham.
Her stod vi nu ved en orientalsk herskers palads. At det var
bygget i en mindre rolig tid røbet den endnu omgivende mur
med skytehullerne. Dette hjem måtte værges med våpenet.
Huset har ingen vinduer, men store buede åpninger hvori-
gjennem lyset kommer ind i hallerne i mængde. Herinde mel-
lem søilerne var det et sandt Eden så skyggefuldt for os som
kom fra den brændende sol utenfor. Vi gik så langt vi kunde
komme: her blev folk mottat, her var rettssalen hvor dommene
forkyndtes, her en hal med et slags forhøining hvor herskeren
kanske sat på sin trone. Vore skridt gjenlød mot murvæggene.
For bare et hundrede år siden kunde vi ikke ha bevæget os så
frit herinde; for khanen av Baku var en mægtig potentat.
Det var to moskeer indenfor borgens murer og især hadde
den ene av disse såre fine ornamenter omkring portalen. Vi
ventet å få høre en mullah deroppe fra minaretens gesims
kalde de troende sammen til bøn; men klokken blev tolv og
han kom ikke. Da vi talte med løitnanten om dette ropte han
straks over til nogen turbanklædte mænd som sat i nærheten
av moskeen, tilslut kunde han også gjøre sig forståelig for dem;
de rystet på hodet: mullahen var syk.
Den russiske løitnant med sin kosak hadde ført os rundt
allevegne indenfor borgen og da vi skiltes fra ham og takket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
