Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - I. Rædsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Da jeg derved blev alene i huset flyttet jeg fra mit værelse
ind i stuen, hvor jeg kunde ha det bekvemmere, og hvorfra jeg
desuten kunde holde et bedre øie med det hele hus. Jeg tok
også i bruk ægteparrets seng.
Dette gik nogen dager. Jeg solgte planker og bord og bragte
hver kvæld dagens indkomne kontanter ned i banken hvor
jeg fik kvittering i min bok.
Det var altså ingen andre mennesker i huset, jeg var alene.
Jeg laget selv min mat, mælket og røktet Johnstons to kuer,
bakte brød, kokte og stekte. Min første bakning løp forresten
ikke godt av, jeg brukte formeget mel, brødet blev slet gjen-
nemstekt, det blev rårand i det og den næste dag var det
hårdt som sten. Jeg var også uheldig den første gang jeg skulde
koke grynvelling. Jeg fandt nemlig i boden en halv skjæppe
deilig byggryn og denne syntes mig fortræffelig egnet til vel-
ling. Jeg slog mælk i en vældig kasserolle, «kom» grynene efter
og begyndte å røre om i den. Jeg indså dog snart at min velling
blev for tyk og jeg «kom» mere mælk i den. Så rørte jeg igjen.
Men grynene putret og kokte og svulmet op og blev store som
ærter, og så blev det for lite mælk igjen; desuten vokste grøt-
massen så hastig at kasserollen vilde koke over. Da begyndte
jeg å øse av i kopper og kar. Men allikevel vilde kasserollen
koke over. Jeg fandt flere kopper og kar og alle blev fyldt;
men kasserollen vilde stadig koke over. Og stadig manglet
mælk; suppen var og blev tyk som en grøt. Tilsist hadde jeg
ingen anden råd, jeg slog hele kasserollens indhold op på et
bord, et ret og slet bord. Og grøten fløt utover som en herlig
lava og la sig ganske rolig og god og tyk til hvile på bordet
og størknet.
Nu hadde jeg så å si materia prima, og hver gang jeg her-
efter vilde ha grynvelling skar jeg bare et stykke grøt fra bordet,
blandet mælk-å massen og kokte den igjen. Jeg åt grynvelling
som en helt, hver dag, til alle måltider for å skaffe den av-
veien. Det var sandt å si et hårdt arbeide; men jeg kjendte
absolut ingen i byen som jeg kunde invitere til å hjælpe mig
med grynvellingen.
Og jeg klarte den da tilslut alene ....
Det var nokså ødslig i dette store hus for et alene menneske
på nogen og tyve år. Det var kulmørke nætter og det var
ingen naboer på nogen kant før man kom ned til byen. Jeg
var dog ikke rædd, det faldt mig ikke ind å være det. Og da
jeg to aftener i træk syntes å høre en fordægtig pusling ved
kjøkkendørens lås reiste jeg mig, tok lampen med og under-
søkte kjøkkendøren både indvendig og utvendig. Men jeg fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
