Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - IV. På prærien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
var netop blit overkjørt av et hvetetog, begge hans ben var
skåret av, det ene endog oppe på låret. Han var allerede død.
Han var gåt ut av vort rum og i mørket tumlet like ind under
jærnbanehjulene. Liket blev lagt på gulvet og dækket til ....
Så fandt vi os en seng hvor vi bedst kunde; nogen la sig på
gulvet i selve kneipen. Valdrisen og jeg fandt os en låve ute i
byen.
Om morgningen kom Evans nedover gaten.
Har du fåt dine penger hos bankieren? spurte valdrisen.
Ikke endnu, svarte Evans. Jeg har været ute på marken og
gravet op et hul til vor kamerat.
Vi begrov O’Brien litt borte fra byen, i en kasse som vi tok
utenfor et hus. Da liket var skåret så kort blev kassen hel-
digvis lang nok. Vi hverken sang eller holdt nogen bøn; men vi
var møtt op allesammen og stod et øieblik med vore hatter i
hånden.
Så var den ceremoni forbi ..
Men da Evans skulde ha sine vundne penger viste det sig at
den snedige bankier var forsvundet. Også dette tok Evans med
samme ro som alt andet, ham syntes det å være ganske like-
gyldig. Han hadde imidlertid mange penger endnu, han kunde
godt løse billet og kjøpe sine skjorter, sin bukse og sine roma-
ner. Og da var jo Evans rustet for vinteren.
Vi blev endnu i byen til den neste dags aften. Vi førte det
samme liv og drak kneipen tom. Flere av arbeiderne var blank
og bar da de forlot stedet, og da de ingen jærnbanebillet kunde
løse smuglet de sig ind i lastevognene hvor de begrov sig i hve-
ten. Men den gamle pukkelryggete kok, nordmanden fra Jowa,
gik det dårlig med dette knep. Han var lykkelig og vel kommet
uset ind i hveten, men derinde kunde han ikke holde sig i ro,
han begyndte i sin beruselse å synge slemme viser med sin
kvindestemme: Så blev han fundet og kastet ut. Og da mands-
lingen blev ransaket hadde han så mange penger at han make-
lig kunde ha løst billet til os alle, den kjæltring!
Vi spredtes for alle vinde. Valdrisen kjøpte sig en liten skyte-
bane i en by i Minnesota og kokken drog vestover til Stillehavs-
kysten. Men Evans går sikkerlig endnu omkring i sine silke-
skjorter og leverer penger ut med rund hånd. Hver sommer er
han da på prærien og høster hvete og hver vinter ligger han
inde i Wisconsins skoger og hugger favnved. Dette er nu hans
liv.
Et liv som kanske er like så godt som noget andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
