Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - V. På turné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
altfor kort for mig og jeg hadde sovet slet. Jeg ringte. Ingen
kom. Det måtte være tidlig på morgningen endnu, jeg hørte
ikke en lyd fra gaten, og da jeg fik sundet mig litt bedre så
jeg at det ikke var helt lyst.
Jeg mønstret værelset; det var det pragtfuldeste jeg hadde set.
Mørke anelser grep mig og jeg ringte igjen. Jeg stod der til
anklerne i det bløte gulvtæppe og ventet. Nu skulde jeg rib-
bes for mine siste skillinger, de strakte kanske ikke engang
til. Jeg begyndte i hast å tælle over hvormange penger jeg
egentlig hadde; så hører jeg skridt på gangen og jeg ind-
stiller.
Men ingen kom. Skridtene på gangen var en indbildning.
Jeg begyndte å tælle påny. For en frygtelig uvisshet jeg
befandt mig i! Hvor var nu piken med den påtrængende tjenst-
villighet fra igåraftes? Lå hun og sov endnu den late skapning
skjønt det næsten var lys dag?
Endelig kom hun, halvt påklædt, bare med et sjal over sig.
Ringte Dem?
Jeg skal be om min regning, sa jeg så fattet som mulig.
Regning? Det hadde sin vanskelighet, madamen sov endnu,
klokken var bare tre. Piken så rådvild ut og stirret på mig.
Hvad var dette for en manér å stirre slik! Hvad angik det
hende at jeg agtet å forlate et hotel betids?
Det får ikke hjælpe, sa jeg. Nu må jeg ha regningen, nu.
Piken gik.
Nu blev hun en evighet borte. Hvad som øket min uro var
frygten for at værelset muligens blev beregnet pr. tid, pr. time,
og at jeg nu stod her og ødte skjændig mine penger i en ufor-
skyldt ventetid. Jeg hadde intet kjendskap til det fine hotelliv
og fandt nu denne beregningsmåte rimeligst. Desuten var det
ved vaskeservanten opslåt en plakat hvorpå det stod at for
værelser som ikke blev opsagt inden klokken seks eftermiddag
blev det beregnet nyt døgn. Alle ting fyldte mig med rædsel
og fortumlet mit skjønlitterære hode.
Endelig banket piken på døren og kom ind.
Aldrig — nei aldrig skal jeg glemme fatum denne skøierstrek!
To kroner og sytti øre, det var det hele! En bagatel, en drikke-
skilling som jeg kunde skjænke piken til hårnåler! Jeg slog
endel kroner i bordet, — nok en. De skal selv ha resten! Vel-
bekomme, min ven!
Man måtte vel vise levemåte. Ikke å tale om at denne pike
fortjente påskjønnelse. En sjælden pike, et hjærtemenneske,
som var faldt ned i et hotel i Drammen som et bytte for rei-
sendes vilkårlighet. Det fødes ikke slike kvinder mere, racen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
