Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - V. På turné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
det tarvelige publikum. Alle vilde vite hvad jeg var for noget
og hvorfor jeg bodde her. Værtinden, konen bak disken, for-
klarte at jeg var en lærd mand som sat og skrev og studerte hele
dagen og hun slog på at man ikke måtte plage mig med spørs-
mål. Hun var mig til stor hjælp. De folk som søkte dette sted
var sultne djævler i bluse og skjorteærmer, arbeidsfolk og gate-
sjauere som stak ned i kjælderen for å få sig en varm kop
kaffe eller en blodklub med smør og myseost på. Undertiden
blev de ubehagelige og gav værtinden onde ord fordi vaflerne
var for gamle eller æggene for små. Da de hørte at jeg skulde
tale i selve Parkpavillonen vilde de vite hvad billetten kostet;
nogen av dem erklærte at de vilde høre min tale, men en halv
krone var for meget, de begyndte å prutte med mig om prisen.
Jeg lovet mig selv ikke å bli krænket i min værdighet av disse
mennesker; de manglet jo al dannelse.
En herre hadde værelse ved siden av mit. Han talte et fryg-
telig svensk-norsk sprog og værtinden kaldte ham hr. direktør.
Når denne mand kom feiende ind i kjælderen til os andre
vakte han den største opmærksomhet, blandt andet fordi han
altid slog støvet av stolen med sit lommetørklæde før han satte
sig. Han var en fin mand med dyre vaner; når han skulde ha
smørogbrød forlangte han ufravikelig «færskt brød med bedste
sort smør».
Er det Dem som skal holde foredrag? spurte han mig.
Ja det er ham, svarte værtinden.
Det er en dårlig spekulation, vedblev hr. direktøren til mig.
De averterer jo ikke. Har De ikke set hvorledes jeg aver-
terer?
Det kom for en dag hvem herren var: antispiritisten, manden
med aperne og de vilde dyr.
Jeg averterer med plakater store som sål fortsatte han. Jeg
klistrer dem op- på hvert evige sted hvor jeg kan komme til;
det er svære bokstaver på dem. Har De ikke set mine bokstaver?
Det er også avtegninger av dyrene på dem.
Mit foredrag gjaldt skjønlitteratur, indvendte jeg, altså kunst,
åndelige ting.
Det sjiter ja" i! svarte han. Og han vedblev i sin frækhet: en
anden sak var det om De trådte i tjeneste hos mig. Jeg må ha
en mand til å forklare dyrene og jeg vil helst ha en fremmed
mand som ikke er kjendt her i byen. Kommer en kjendt mand
frem skriker publikum: Se der er jo Petterson; hvad vet han
om tropiske dyr?
Jeg vendte mig bort fra manden i taus foragt. Jeg kunde ikke
gi mig til å svare på så megen uforskammethet.
5 — Hamsun: IV
rs ha torten folkebibliøtek
å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
