Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Far og søn. En spillehistorie - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Da stak herren til Sinvara sin fete finger i veiret til sønnen
og sa ubehersket:
Gå, Pavo. Her tapte vi tolv hundrede for din skyld. Du
fjærner dig. Jeg sier det.
Og Pavo gik. Jeg fulgte ham ut. Han lo, lo som en gal. Om
jeg nogensinde hadde set et slikt spil? Han sitter der og vinder
tusener ene og alene på grund av sin dumhet. Gud holde sin
hånd over ham! For et påfund av den gode mand å ville spille
ved rouletten!
Pavo tiltalte hvem han traf og forklarte dem under megen
latter hvad det var farn hadde fundet på.
Senere på kvælden hørte jeg at herren til Sinvara hadde tapt
ni tusen før han forlot banken.
III
Klokken var ti. Jeg sat ute på hotellets altan og røkte papy-
rosser sammen med Iljitsj, russeren. Pludselig roper hoteltjene-
ren op til os at herren til Sinvara netop hadde sendt bud efter
sin søn. Jeg stod like i begrep med å gi ham en tilrettevisning
for hans påtrængenhet; men russeren stanset mig. Han var straks
blit nysgjærrig.
Pas på! sa han. Lat os se hvad som vil hænde. Han sender
bud efter Pavo mot nat.
Vi sat en stund og røkte i taushet. Pavo kommer, farn møter
ham allerede utenfor hoteltrappen.
Hør, sier han, jeg har tapt ni tusen ved den forbandede rou-
lette. Nu hadde jeg allerede lagt mig tilsengs, men jeg kunde
ikke sove. Disse penger plager mig, det var nøiagtig denne sum
Jeg hadde lovet kirken. Jeg må vinde den tilbake. Jeg får
ikke ro før jeg holder disse penger i mine hænder igjen. Jeg
må tilbake til banken.
Pavo står stum. Selv Pavo, den drevne spiller, er slagen av
forbauselse. Han sier slet ikke et ord.
Hvad står du der for! utbryter farn. Spillet ophører jo ikke
før længe efter midnat; vi har endnu mange hele timer. Lat os
ikke tape tid.
Og avsted bar det igjen.
Kom! sa russeren til mig. Lat os gå derind. Det vil nok ske
noget.
Spillet var voldsommere end før. Som altid når det lider
mot midnat vågedes større summer end tidligere på aftenen.
Prinsen sitter fremdeles mørk og rolig på sin plass, sætter pen-
ger ind og vinder. Det lå kanske tyve tusen foran ham på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
