Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Far og søn. En spillehistorie - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
den lille pikes hånd og hvisker noget til hende. Og den lille
pike blir blussende rød og lægger armene om sin egen nakke
idet hun løper ut av salen.
Men herren til Sinvara fortsætter spillet, dumdristig, ganske
mekanisk. Han tar flere håndfulde guld, mange tunge ruller
og sætter ind på rødt. Straks gripes han av en frygtelig usikker-
het, han gjør en angst bevægelse med hånden som for å trække
summen tilbake; men han behersker sig og later den stå.
Kulen stanser.
Rødt!
Rødt! gjentar herren til Sinvara. Og han smiler atter trium-
ferende ut mot de omkringstående og taler høit: Rødt igjen.
Javel, jeg hadde en følelse av det.
Fra dette øieblik taper han besindelsen. Klokken blir ti, flere
fremmede kommer ind, de natlige spillere, hvis virksomhet først
rigtig begynder i de sene timer; blandt dem var rumænieren.
Jeg glemte min reise og rørte mig ikke fra stedet, jeg fulgte
herren til Sinvaras operationer med den høieste spænding. Selv
mærket han intet til alle de nye mennesker som omringet ham,
han ante knapt at han hadde medspillere ved bordet. Hans held
hallucinerer ham og han tumler med store beløp på flere numre
av gangen. Ved en kaprice, en pludselig indskytelse tar han
en håndfuld guld og sætter maksimum på fem og tyve. Tre av
spillerne følger hans eksempel, allesammen hvisker omkring
ham og venter.
Tretten.
Tapt. Rumænieren skjærer tænder av forbitrelse. Herren til
Sinvara får atter et indfald, han reiser sig halvt op i stolen
og staker maksimum på nul. Ingen følger ham mere, dette
desperate spil avskrækker alle.
Nul!
I det bulder-som nu opstod hørte jeg rumænieren bande gan-
ske forfærdelig. Kort efter kom Pavo ind døren, fulgt av hotel-
tjeneren som allikevel hadde underrettet ham. Pavo gik straks
bort til farns stol; uten å si noget tok han ham i akslen og
rystet ham.
Han så op, gjenkjendte sønnen og overgav sig straks. Her
forstod han at ingen motstand nyttet, han var desuten altfor
angrepet.
Hvor du er sint, Pavo, sa han bare. Mekanisk trækker han
til sig sin siste gevinst, samler sine penger sammen og begynder
å fylde sine lommer. Han stopper guld og papir sammen i
vild uorden, tar så den siste bunke sedler i hånden, reiser sig
og går med Pavo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
