Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Småbyliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Og de gik.
Ung Else var rigtig så stolt i sind som om det var hun som
hadde berget selve skibet. Hun spansket sig overfor veninderne
og lette efter mere som kunde forbause dem.
Hun sa:
Vet dere at Jensen hos Berg har fåt en malingflæk på de
nye bukserne sine?
Ak det var ingen sak nu mere å gotte sig på Jensens be-
kostning siden konsulen hadde uttalt sig!
Det er vel ikke sandt!
Vet dere ikke det? Men det har han godt av den vigtigper.
Hahaha, så morsomt.
Så vet dere kanske heller ikke at Olava Wollertsen er — slik.
Hvordan slik?
Slik! Og ung Else gjorde sig svær med maven.
Da slog veninderne hænderne sammen og sa at nei Gud be-
vare mig, det kunde vel ikke være sandt?
Men ung Else hadde hørt det for sikkert.
Wollertsen har jo været ute i to år, det er aldeles umulig.
Ja dere må tro mig eller ikke tro mig, men husk nu på at
Jeg har sagt det.
De unge piker skjønte ikke rigtig hele saken; men når farn
var borte i to år så kunde det ikke bli barn av ham. Og ung
Else kunde heller ikke forklare det bedre skjønt hun gjærne
vilde være overlegen.
Fra lodsernes stuer gik pikerne bent ned til kaien hvor vra-
ket lagdes til og surredes fast og pumpedes og holdtes oven
vande.
Så steg konsulen ombord. Hele byen stod på kaien og så
ham gjøre det. Nogen dumme mennesker stod iveien for ham
så han måtte høfligst be om fri passage.
Han var fornem og sorthåret og lyst klædt og hadde sin
blomst i knaphullet. Men under armen bar han en stor proto-
kol. Og nu gik han fra øverst til nederst på skibet og optok rap-
port og skrev ned alle ting han så og alle omstændigheter som
lodserne hadde å meddele. En mand av tilskuerne på kaien
blev kaldt op på skibet til å bære blækhuset for konsulen mens
han gik omkring allevegne og skrev ....
Det var så besynderlig det år at det var en liten begivenhet
å notere næsten hver måned som gik. En ildebrand hos skole-
lærer Eliassen hørte således heller ikke til de dagligdags ting.
Den gode Eliassen, ham hadde forsynet hjulpet viseligen, det
kunde ikke fragås; det var ikke mere end som et års tid siden
han assurerte for rigtig svære penger både hus og uthus og
ee sner sd ane TR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
