Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Småbyliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Møtet hævedes straks.
Nyheten spredtes i byen, hjemmene rystedes, kvinder gråt,
en bombe var sprunget i det lille samfund. Konsulen var fallit
— hvem stod da længer på sine ben? Han var byens fineste
herresperson og murede støtte; han hadde kanske i mangt og
meget været egenrådig og stormodig, ingen anden end Gud
hadde kunnet stå sig imot ham. Men Gud stod ham endelig
imot og gjorde et knusende nederlag på ham. Og det kom snart
for en dag at mange, mange flere måtte følge ham i faldet.
Det var en grandios ruin. Endog byens offentlige lyd for-
stummet, hammerslagene ute på værftet. Rigtignok fik kjøp-
mand Berg straks istand et lite skibsværft på aktier; men ham-
merne danset ikke så travlt der, nei det var ikke længer den
samme lyd.
Alt var lammet. Det var konsulen og hans hus og forret-
ninger som hadde været livet og blomsten og siraten på stedet
og det var nu en ynk å se denne samme konsul stanse på
gaten, ta sin fallite pengepung op og gi byens betler en femog-
tyveøre som før. Det lå en svær komedie og selvbespottelse
deri.
Men når altsammen således ramlet kunde gjærne ung Else
ramle med, — var hun mere forgod til å fallere end de andre?
Så utrygge som forholdene nu hadde vist sig kunde hun like
så godt ta Jensen hos Berg allikevel skjønt han stod betydelig
under hende i grad. Det var ganske sårt å se hvor nødig og
ulysten hun måtte gå med stolten skridt op til alteret ....
Kortsagt det var næsten ikke andet som stod urokket i hele
byen end kirken. Og skipperkone Andresen feiet fremdeles av-
sted med sin gammeldags slæpkjole, for hun var endnu i vel-
stand og hadde råd til det. Og Tønnes Olai tok også mere og
mere til i lat fylde; men han bar sig i ett og alt ad på samme
ydmyge måte som før og oprettet ingen handel.
Ny rykket kjøpmand Berg op til første matador. Han blev
både bankdirektør og ordfører. Men kjøpmand Berg blev aldrig
konsulen. Han var av simple folk og hadde ingen dannelse.
Det var en pine å se og høre ham optræde på byens vegne, så
tarvelig var han. Således kaldte han sig selv for deriktør og
han kunde ikke holde en flydende og fortræffelig tale om det
stod om hans liv. Han øvet sig op og slet som en hest både
med å bukke og hilse og uttrykke sig; men hans tale og manerer
kunde bli så fine som de bli vilde, det var dog ikke konsulens
tale og manerer. Hvad sa konsulen når nogen søkte ham? Glæ-
der mig å se Dem! sa konsulen som den fine mand. Men når
kjøpmand Berg mottok nogen bukket han som en hest og
0 —00
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
