Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - En ærkeskjælm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Han var ganske sikkert socialist og kanske var han endog en
anarkist som det moret å stille alvorlige ting på hodet. Jeg
hørte på ham med ringere og ringere interesse.
Han vedblev:
Så sitter en mand deroppe, vagtmanden. Vet De hvad han
har å gjøre, ved siden av å stave i sin avis? Han skal vogte
gravene. Det er orden i det dødes kultus. Jeg sa ham da jeg
kom idag at om jeg så et barn som stjal blomster til skole-
bøker heroppe, en liten pike, mager og angst, rapse en kamelia
til mat så vilde jeg ikke angi hende, jeg vilde hjælpe hende til.
Det kalder jeg synd, sa den gamle vagtmand. Synd, sa han.
En sulten mand stanser Dem en dag på gaten og ber om å få
vite hvormange klokken er. De tar Deres ur frem, — læg da
mærke til hans øine! Så rykker han lynsnart uret til sig og
løper. De har da to utveier. De kan mælde røveriet og De får
da et par dager senere Deres ur tilbake, fundet hos en pante-
låner; så følger gjærne synderen med inden fire og tyve timer.
Eller De kan tie. Det er den andre utvei. De kan tie stille ....
Jeg er egentlig noget træt, for jeg har våket inat.
Jaså har De det. Nå, det lider ut på dagen. Jeg har mit
arbeide.
Jeg lettet mig for å gå.
Han pekte nedover mot sjøen og bryggerne.
Jeg har gåt omkring i smugene dernede og søkt å finde ut
hvorledes nøden og lasten sover om nætterne. Men De skal
høre! Det hænder så underlige ting:
En aften for ni år siden jeg sat her på dette sted — jeg
tror endog på den samme bænk, — indtraf noget som jeg ikke
kan glemme. Det var efterhånden blit ganske sent, de besøkende
var gåt hjem; en stenhugger som lå på maven på en marmeor-
plate der borte og hugget skrift hadde tilsist sluttet arbeidet,
han trak trøien på, stak værktøi i alle sine lommer og gik. Det
begyndte å blåse, det slet allerede dygtig i kastanjetrærne og
et høit jærnkors som stod her i nærheten — det er nok borte nu
— svaiet en smule for vinden. Jeg knappet også min trøie sam-
men og var like på nippet til å gå da graveren kommer opover
svingen der, uten frakke, barhodet og spør hurtig i forbi-
gående om en liten pike med gul kjole og en skolevæske var
gåt forbi.
Jeg husket ikke å ha set hende. Hvad var ellers påfærde?
Hun har stjålet blomster, sa graveren og hastet videre.
Jeg sat stille her og ventet til han var kommet tilbake.
Fandt De hende?
Nei. Men jeg stængte porten.
8 — Hamsun: IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
