Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Mack svarte: Jeg har ingenlunde magt til alt. Således er jeg
ikke istand til å finde min indbruddstyv.
Det er for galt med den affære, roper præsten. De lover tyven
endog den største belønning, en hel formue, og han mælder
sig ikke.
Mack rystet på hodet.
Det er da også den sorteste utaknemmelighet å stjæle fra
Dem, sier fruen.
Mack gik ind herpå: Siden De sier det, frue, — jeg hadde
ikke ventet det. Nei sandelig om jeg hadde. Jeg vet ikke at jeg
har stelt mig slik med mit folk.
Præsten bemærket: Det er jo så at man stjæler fra den som
det er noget å stjæle hos. Tyven visste hvor han skulde gå hen.
Og dermed hadde præsten ganske naivt sagt det rette ord.
Mack følte sig atter bedre tilmote. Tat på den måte som
præsten tok det blev hele forsmædelsen ved tyveriet mindre.
Men alle folk går og skumler, sa han. Det skader mig og be-
drøver mig. Her er så mange fremmede nu, de sparer mig ikke.
Og min datter Elise tar sig så nær av det. Nå, sa han og reiste
sig, det er vel en overgang. Ja som sagt, træffer præsten på nød
et eller andet sted i soknet så vær så snil å huske mig.
Mack gik. Han hadde fåt det bedste indtryk av præstens og
han vilde støtte dem hvergang han traf folk. Det kunde vel
ikke skade dem. Eller hvorledes? Hvor langt var folks sladder
om ham nådd? Igår kom hans søn Fredrik og fortalte at en
drukken notmand hadde ropt til ham fra båten: Har du mældt
dig selv nu og tjent belønningen?
VI
Nu blev dagene varme, silden som stængtes måtte stå i nø-
terne for ikke å ta skade og bare tømmes ut 1 regnveir eller
svale nætter. Det blev nu heller ikke noget fiske mere, det lidde
forlangt på året og et og andet notlag drog bort igjen. Der var
nu også våronnen som lå og biet derhjemme og krævet al mand-
folkhjælp tilbake.
Og nætterne blev ilikemåte blanke og fulde av sol. Det var
veir til å flagre i, å sværme i. Det gik ungdom langs veiene om
nætterne og de sang og slog i luften med seljekvister. Og fra
alle øer og holmer hørtes fuglelyder fra teist og kjeld og måke
og ederfugl. Og kobben stak sit drivvåte hode op av vandet og
så sig omkring og dukket tilbake igjen til sin verden. Også Ove
Rolandsen sværmet på sin måte. Det hørtes undertiden sang
ped bl $
on
EE EE rl
nån —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
