Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
hende op. Rolandsen hadde regnet feil når han håpet at fruen
skulde gjøre ham tjenester, han fik sin sunde fornuft igjen og
tænkte: Lat os holde os til jorden, vi har altså ikke bedåret
nogen.
Derimot hadde Rolandsen mottat et brev av alvorlig og
refsende indhold fra præsten. Rolandsen skjulte ikke at dette
var vederfaret ham, han fortalte det til høi og lav. Brevet var
velfortjent, sa han, og det hadde gjort ham godt; ingen præst
hadde nu tat sig av ham siden han blev konfirmeret. Roland-
sen vilde si så stort et ord at præsten burde skikke mange slike
brever omkring og glæde og opløfte nogen hver.
Men ingen kunde skjønne på Rolandsen at han netop var
blit så glædet og opløftet i det siste, tværtimot, han grublet
mere end nogensinde og lot til å tumle med en særlig tanke.
Skal jeg gjøre det eller skal jeg ikke gjøre det? kunde han
mumie. Da nu hans forhenværende forlovede jomfru van Loos,
hadde passet ham op straks imorges og atter plaget livet av
ham med den dumme serenade i præstegården hadde han
forlatt hende med de betydningsfulde ord: Jeg gjør det!
Rolandsen træder ind i Macks kontor og hilser. Han er fuld-
kommen ædru. Far og søn står på hver sin side av pulten og
skriver. Gamle Mack byr en stol, men Rolandsen sætter sig
ikke, han sier:
Det er bare det jeg vil at det er mig som har gjort indbruddet
hos Dem.
Far og søn stirrer på ham.
Jeg kommer for å mælde mig, sier Rolandsen. Det er ikke
ret av mig å tie længer, det er galt nok i forveien.
Lat os være alene, sier gamle Mack.
Fredrik går ut.
Mack spurte: Er De vel bevaret idag?
Det er mig som har gjort det, skriker Rolandsen. Og han
hadde en røst som var både til sang og til stærk tale.
Det går en stund. Mack blinket med øinene og tænkte. Det
er Dem som har gjort det, sier De?
a.
Mack vedblev å tænke. Hans gode hjærne hadde løst mere
end en opgave i sine dager, han var vant til de hastige over-
slag.
Vil De også vedkjende Dem Deres ord imorgen?
Ja. Fra nu av agter jeg ikke å fortie min gjærning. Jeg har
fåt et brev fra præsten, det er det som har forandret mig så.
Begyndte Mack å tro på telegrafistens ord? Eller var det bare
for en forms skyld at han indlot sig mere med ham?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
