Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Enok rynket panden. Hvad står du her for? spurte han.
Hele Levions hat blusser op og han sier: Hoho, det blir
varmt med ørebindet her nu.
Gå din vei, sa Enok. Det er vel du som har sat på.
Men Levion var blind og døv. Enok syntes å ville frem netop
til det punkt ved stenhammeren hvor Levion stod.
Du varer dig! skrek Levion. Jeg har vridd av dig et øre før,
jeg skal også ta det andre.
Du skal gå unna, sier jeg, svarte Enok og trængte på.
Levion tygget og tygget av raseri. Han ropte høit: Husker
du den dag på fjorden? Du lå og drog mine liner. Så vridde
jeg øret av dig.
Det kom for en dag hvorfor Enok altid bar ørebind: han
hadde bare ett øre. De to naboer hadde været i klørne på hver-
andre og hadde like stor grund til å tie om saken.
Du er så godt som en morder, sa Enok.
Præstebåten hørtes komme skummende op til land, fra den
andre siden hørtes suset fra branden som kom nærmere og nær-
mere. Enok vridde sig og vilde ha Levion væk, han tok op tol-
kniven, han hadde nu denne prægtige kniv til å skjære med.
Levion rullet med øinene og skrek: Hvissåskjønt du trøster
dig til å vise mig kniven så er her folk like i farvandet. Der
kommer de.
Enok stak kniven ind igjen. Hvad skal du stå netop der for?
Gå væk! sa han.
Og hvad skal du gjøre netop her?
Det skjeller dig ikke. Jeg har et ærend dit, jeg har gjæmt
noget der. Og nu kommer ilden.
Men Levion vilde av trods ikke vike cn tomme. Der kom nu
præsten og han hørte vel den trætte fra land; men hvad brydde
Levion sig om præsten mere!
Båten la til, alle mand-stormet op med økser og hakker,
præsten hilste fort og sa nogen ord: Disse Sankt Hansbål er en
fordærvelig skik, Enok; gnisterne fyker i alle retninger. Hvor
skal vi begynde?
Enok var fortumlet; præsten hæftet ham og trak ham væk
så han ikke fik fortsætte med Levion.
Hvor står vinden fra? spurte præsten. Kom og vis os hvor
vi skal kaste grøften op.
Men Enok stod som på nåler, han måtte holde øie med Le-
vion og svarte præsten som i vildelse.
Lat ikke ulykken gjøre det så av med dig, sa præsten igjen.
Mand dig op. Ilden må slukkes! Og han tok Enok under
armen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
