Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Det var bare noget som stod igjen siden middagen. Men du
er urimelig, skal jeg si dig, du burde gå til doktoren for dit
humør.
Jeg har set dig stå med katten på armen og holde mælke-
skålen op til den. Og dette later du også pikerne se på. De ler
indvendig av dig.
De ler slet ikke. Men det er bare du som er aldeles gal av
humørsyke.
Endelig gik præsten ned i sit kontor igjen. Og fruen fik atter
fred.
Ved frokostbordet morgningen efter skulde ingen se på fruen
at hun hadde lidt og været bedrøvet. Al bekymring var som
blåst bort fra hende, hun syntes Gudskelov ikke å huske hele
uenigheten mere. Hendes glade ubestandighet hjalp hende så
godt og gjorde at hun kunde holde livet ut. Præsten rørtes
igjen. Han kunde jo også ha holdt mund om disse hushold-
ningssaker, den nye jomfru som de skulde få var vel allerede
på vei nordover.
Desværre, du kan nok ikke få dine sko nu heller, sa han.
Neinei, svarte hun bare.
Det offer jeg fik av Enok må jeg levere tilbake igjen, han
hadde stjålet pengene.
Hvad sier du!
Ja tænk det er han som har gjort det indbrudd hos Mack.
Igår bekjendte han for lensmanden. Og præsten fortalte det
hele.
Så var det jo ikke Rolandsen, sa fruen.
Han, den skøier! En jammerlig kar!.... Men så må du
altså desværre vente med skoene.
Ja hvad gjør det?
Således var hun altid, god og opofrende til det yderlige, et
barn. Og aldrig hadde præsten hørt hende klynke over sin
fattigdom.
Kunde du bare såsandt bruke mine sko, sa han og var bløt
om hjærtet.
Da lo fruen rigtig godt: Ja og du mine, hahaha! Hun støtte
hans tallærken i gulvet så den gik istykker og den kolde kotelet
fulgte med. Vent, du skal få en anden tallærken, sa fruen og
løp ut.
Ingen beklagelse over skaden! tænkte præsten, ikke skygge
av tanke på den! Men en tallærken koster også skillinger!
Du vil da vel ikke spise den kotelet? ropte fruen da hun kom
ind igjen.
Hvad skulde vi ellers gjøre med den?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
