Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Det var nu blit litt orden i hans husholdning igjen, den nye
jomfru var kommet og hun var gammel og stadig, han vilde
ta hende med sig og beholde hende også på det nye sted. Det
jævnet sig vel altsammen. Præsten hadde været en strid mand:
men det syntes ikke å leve noget nag mot ham derfor; da han
indskibet sig nede i præstegårdsstøen var mange mennesker
møtt frem. Hvad Rolandsen angår da vilde han ikke gå glip
av denne leilighet til å være høflig; Macks husbåt lå alt og
ventet på ham med tre mand, men han vilde opsætte å stige
ombord til præstefolkene var vel avsted. Præsten måtte trods
alt takke ham for denne høflighet. Og som den medhjælper
Levion i sin tid hadde fåt bære fruen iland fik han nu også
bære hende ombord igjen. Det tegnet til lysere dager for Levion
også idet præsten lovet å gjøre sit til at han blev gjenindsat
i medhjælperembedet.
Det jævnet sig vel altsammen.
Hvis nu ikke De skulde mot nord og jeg mot syd så kunde
vi slåt følge, sa Rolandsen.
Ja, svarte præsten. Men lat os huske på, kjære Rolandsen, at
vi drager i syd og vi drager i nord, men vi skal møtes alle en-
gang på samme sted! Således vidnet han og var ufortrøden til
det siste.
Fruen sat i bakskotten i sine samme sørgelige sko; de var blit
lappet, men de var også blit så hjærtens stygge derav. Men
fruen var ikke bedrøvet av den grund, hun hadde tværtimot
tindrende øine og glædet sig til å komme til et nyt sted og se
hvad der var. Hun tænkte dog med vemod på en stor gråsten
som præsten tvært hadde hindret hende i å ta med i en kuffert
skjønt den var så pen.
Så støtte de fra land. Og det viftedes med hatter og sydvester
og lommetørklær og det roptes farvel fra båten og fra stranden.
Så gik Rolandsen ombord. Han skulde allerede iaften være
på Rosengaard, en dobbelt forlovelse skulde feires der og han
vilde ikke gå glip av denne leilighet-til å være høflig. Da Macks
husbåt ikke hadde vimpel på masten fik han låne en pragtfuld
rød og hvit fembøringsvimpel som han lot folkene sætte op
inden han for.
Om kvælden kom han frem. Man kunde se at det var fest på
det store handelssted, det var oplyste vinduer i begge etager og
fartøierne på havnen smældte med flag skjønt det var ganske
mørkt. Rolandsen sa til folkene: Gå nu dere iland og send tre
andre mand istedet; ved midnat vil jeg ind til fabriken igjen.
Rolandsen blev straks møtt av Fredrik som var i godt humør:
han hadde nu det bedste håp om styrmandsposten i kystbåten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
