Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - På Blåmandsø - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Kirkeøen og fik ja allevegne formedelst farns mægtighet. Men
Simon bandt sig ingensteds, men holdt sig fri og frank til dato.
Endelig forsøkte han sig også hos lærerinden i præstegården,
men hun var en frøken og høit på strå, der fik Simon Rust nei.
Alt dette hørte Fredrikke om og hun græmmet sig ofte mere
end godt var.
I trettenhelgen skulde det iår som før om årene være jule-
dans i båtbygger Joachims stue og Marcelius skulde som sæd-
vanlig være vært. Det var tinget violinspiller og Didrik som
var skikket til å tralle var også tinget i god tid. Allerede hadde
gutterne bydd sine piker og Fredrikke hadde lovet Marcelius
å komme.
Da stævnet det en færing en dag til øen og den var fra gamle
fisker Rust med bud om at Fredrikke skulde følge over til
Kirkegen til dans samme kvæld. Fredrikke gjorde sig straks
færdig og pyntet sig i sandhet til fest.
Marcelius møtte op i støen og sa til hende:
Jaja, nu blir det vel en bestemmelse på det?
Ja nu skal det bli en bestemmelse, svarte Fredrikke.
Hun sat i båten hele veien og så ut som om hun godt visste
hvad hun nu vilde gjøre.
Hun blev mottat av storfiskeren Rust og om kvælden da
dansen begyndte var hun stærkt i vinden blandt Kirkegens gut-
ter. Men Simon, husets søn, han spøkte nu som før med alle
og enhver og vilde ha det på den gamle ubestemte måte med
Fredrikke.
Med visse mellemrum utover kvælden var det skjænk og
kaffe til gjæsterne og gamle Rust sparte ingenlunde hverken
ett eller to halvankere; selv sat han god og bred i stuekam-
merset sammen med nogen ældre fiskere. Simon Rust tok et
og andet glas han også for ikke å være storagtig, men det søm-
met sig ikke for ham å bokstavelig danse med fiskerpikerne da
han var en ungdommens lærer.
Om natten da alle var gåt hjem blev Fredrikke alene tilbake
med Simon, hun skulde være til om morgningen. Men selv nu
var Simon aldeles ikke mere kjærlig mot hende end før og hun
måtte være dum om hun tok hans små dik i siden for evig
kjærlighet.
Jeg står her og svaler mig, sa Fredrikke.
Det skulde du sandelig ikke gjøre, svarte Simon, det kunde
let få betænkelige følger for din helbred.
Gud vet hvorfor låvedøren står åpen, sa Fredrikke og pekte.
Simon visste det heller ikke.
Lat os lukke den, sa hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
