Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Kvindeseir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
md
KVINDESEIR
Jeg var sporvognskonduktør i Chicago. Først var jeg ansat
på Halsted-linjen, det var en hestesporvei som gik fra midten |
av byen helt ned til kvægmarkedet. Vi som hadde nattjeneste E
var ikke videre trygge på denne linje formedelst alle de skumle ||
folk som passerte denne vei ved nattetid. Vi hadde ikke lov -
til å skyte og dræpe folk, for erstatningens skyld som spor-
vognskompaniet i tilfælde måtte betale; jeg for min del hadde
heller ingen revolver, så jeg fik lite på lykken. Forresten er |
man sjælden helt våbenløs: Jeg hadde nu veiven til bremsen, |
den var til å ta av i et øieblik og bli til stor hjælp. Ikke for |
det, jeg fik ikke bruk for den mere end en gang.
I 1886 stod jeg på min sporvogn alle julenætter i træk uten
at noget indtraf. Det kom en stor flok irlændere ut fra kvæg-
markedet og lastet fuldstændig ned min vogn, de var drukne
og hadde flasker med, de sang svært og vilde nødig betale
skjønt vi alt var begyndt å kjøre. De hadde nu atter et helt år
betalt kompaniet fem cents kvæld og morgen, sa de, nu var det
jul og de vilde ikke betale. Det var ikke noget urimelig i den
betragtning, men jeg torde ikke la dem slippe fri av frygt
for «spionerne» som stod i kompaniets tjeneste og skulde over-
våke konduktørernes ærlighet. En konstabel steg på vognen.
Han stod i nogen minutter, sa nogen ord om julen og veiret
og hoppet så av igjen da vi var så lastet. Jeg visste meget vel
at på et ord til konstablen hadde alle passagererne måttet be- |
tale sin femcent; men jeg tidde. Hvorfor angav De os ikke? |
spurte en. Jeg anså det for unødvendig, svarte jeg, jeg har med
gentlemen å gjøre. Nogen begyndte da å le mig rigtig godt ut;
men det var et par som holdt med mig og de gjorde utvei til
å betale for alle.
Næste jul var jeg kommet på Cottage-linjen. Det var en stor-
artet forandring. Jeg hadde nu et træn på to, undertiden tre
vogner, de dreves med en kabel under jorden; publikum i |
denne bydel var fint og jeg måtte indsamle mine femcenter | j
|
ERU NE EE EN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
