Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Vagabonds dager - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
folk overmande Jess og sætte ham av. Da Huntley og jeg løp
frem til ham for å være til hjælp var det forsent, toget gik alle-
rede, og vi tre vagabonder stod atter på prærien.
Tørsten plaget os mere og mere, Huntley har for anden gang
fortæret sin tobak og har intet å berge sig med, han spytter
litt hvitt spytt i sin hånd og viser os at han tørster mere end
et menneske. Så deler Jess og jeg tobakken med ham for siste
gang.
Og atter og atter går vi mot vest. Dagen hælder.
En mand kommer imot os på banelinjen, han går mot øst.
Det er en vagabond som vi, han har et lite silketørklæ om hal-
sen og er varmere klædt end vi, men hans sko er dårlige.
Har du mat eller tobak? spurte Huntley.
Nei, min herre, svarte trampen rolig.
Vi ransaket ham da og så efter i hans lommer og på hans
bryst, men han hadde ingenting.
Vi satte os alle fire litt og talte sammen.
I har ingenting mot vest å gjøre, sa den nye tramp. Jeg
har gåt her i to dager og nætter uten å finde folk.
Og hvad skal vi gjøre mot øst? spurte Huntley. Vi kommer
derfra, vi har gåt siden imorges.
Men den nye tramp fik os til å vende om med sig og gå
mot øst. Hele vor møisommelige vandring fra om morgningen
var da spildt; nu mere end før håpet vi at det vilde komme
en konduktør som lot os få stige op på et hvetetog.
Vor nye kamerat gik i begyndelsen livligere end vi fordi
hans krop var let og han hadde mange kræfter endnu; men
imot nat da vi vel var kommet tilbake dit hvor vi lå siste nat
begyndte han å gå langsommere og holde sig bakut for os.
Jess spurte ham hvorlænge det var siden han fik mat og han
svarte at det var på tredje døgn.
Vi gik endnu en times tid med den trætte kamerat. Da
det var kulmørkt omkring os måtte vi løfte benene høit og
gå som haner for ikke å støte mot svillerne med vore støvler.
Vi forsøkte å gå hånd i hånd, men det viste sig da at Huntley
blev lat og overlot formeget til os andre å holde ham oppe,
hvorfor vi slap hverandre igjen. Tilslut gik vi til hvile.
IV
Da morgningen gryet var vi atter på benene. Det gik idag
som igår, et østgående hvetetog kom forbi, men brydde sig
ikke om vore signaler. Huntley knyttet tænderskjærende begge
hænder efter det. Han sa til den nye tramp:
Mår pp
lt NNN ER ED mi Je å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
