Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - I. Ind gjennem Bosporus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
andet; iblandt kan han også fortælle om sit hjemland: det er
intet land i verden som Japan engang vil bli når det får
utvikle sig. Han er gift og har et barn, han vil være hjemme
igjen om et års tid; for nærværende skal han besøke Kon-
stantinopel, byerne i Lilleasien, Damaskus. Han er meget flink
i engelsk og sier flotte morsomheter: sin kone kalder han sin
wife in body, sin kone i kjødet.
Det er noget uægte over ham. Han er en demoraliseret øster-
lænder, hans europæiske klær er likesom for store til ham, eller
han er for liten til dem. Han vil så altfor gjærne lære, «ut-
vikle» sig, develop.
Men hvorledes gjør nu dere i Japan det og det? kan jeg
spørre iblandt.
Vi? I Japan? Vi gjør det likeens som. dere, svarer han. Hvor-
ledes skulde vi ellers gjøre det? Vi utvikler os. Det er længe
siden vi gjorde det på japansk.
Det er det hele for ham å utvikle sig vesterlandsk, å ta
efter. Og intet er ham for svært å lære, så flinkt et menneske
er han.
Han har lært i England at man ikke skal stikke servietten
op under haken, som svenskerne gjør, men lægge den dannet
over knærne. Jaha, skal ske! Men hvorledes skal han da be-
skytte sit hvite skjortebryst? Der er nu for eksempel suppe,
en pokkers vanskelig væske å håndtere med ske; men han
ser ingen av de andre passagerer som drikker den av tallær-
kenen. Hvad gjør han nu? Han lægger bare sit lommetørklæ
over skjortebrystet.
Han beklager tyrken som han nu skal virke hos i et år.
Tyrken ligger så langt tilbake; er det nu ikke ubegripelig av
tyrken at han aldrig vil lære?
Jeg nævner Kina.
Da blir han aldeles bedrøvet og ryster på hodet. Kina har
endnu ikke sluppet noget civilisation ind til sig fra Europa
og Amerika. Vi får tårer i øinene begge to over Kina.
Vet De hvad jeg tror, sier han, Kina vil aldrig bli civiliseret.
Da synes jeg dette er en hård tale og jeg besværger ham
ikke å miste alt håp. Lat bare missionærerne få virke litt;
endnu er det tid; lat os ta det med læmpe.
Landet er i opløsning, sier han. Jeg har været der. Vi i Japan
forsøker å lære dem litt op, men eleverne er så selvgode. Vil
De tro det, det er næsten ikke en fabrikpipe å se i hele Kina.
Og inde i landet dyrker man sin ris og sin te på samme
gammeldagse måte som for to tusen år siden.
Hvorledes foregår dette egentlig? Fortæl mig litt om det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
