Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - V. Basaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Men hvad er i grunden alt dette for slags piper? Selv den
bedste er på én tjener og kan overskues i et øieblik. Men her
er piper på tre tjenere og det er den slags piper som tyrken
kalder nargiléh’er. Til å overskue en nargiléh trænges to per-
soner idet den ene ikke rækker mere end å se på hodet og den
andre ikke mere end på røret. Den vigtigste av de tre nargiléh-
tjenere har en egen hest til sin rådighet på alle sin herres
reiser.
En slik pipe anstod mig og Jeg spurte om prisen. For pipen
var virkelig sært beskaffen. Den bestod av en vandbeholder
av glas, derpå av et opstående mellemledd, en sort søile på
en fots høide, besat med runde gipskuler som liknet perler; så
selve pipehodet som var emaljeret og oversådd med blå, røde
og hvite glasstykker i arabesker; endelig røret som var en
lang slange med blanke ringer om. Hvad skulde han nu ha
for denne rare pipe?
Tyve tusen dukater, svarte manden.
Da lo vi to som hadde skiftet til å se på hodet og på røret.
Men grækeren som tænkte på procenterne gav sig til å for-
klare varen. Han var i fuldt alvor. Vi spaset en stund med ham
og dyttet ham i siden at han skulde bare fortsætte å skrøne:
lyv nu bare mere, græker! sa vi og lo av fuld hals. Tilsist blev
selve kjøpmanden ærgerlig og stak pipen med slange opunder
vore næser: forstod vi ingenting, ingenting? Var dette en nar-
giléh å le av?
Det viste sig at det var en aparte nargiléh!
Vandbeholderen var av krystal og stærkt forgyldt. Den sorte
søile var av ibenholt og fabelagtig indlagt med kostbarheter,
de gipskuler vi syntes å ha set var således ægte perler. Men de
glasstykker på hodet, var det ærlige og retskafne glasstykker?
Det var ædelstener, var det, safirer, rubiner og brillanter. Det
var derfor ikke bare affektation av manden at han tok hele
pipen ut av et skrin med bomuld i. Slangen var omvundet med
guldtråd og rikelig besat med ringer som igjen var indiagt
med små stener. Det var en pipe til å bære på brystet som et
mægtig smykke.
Men tyve tusen dukater! Rigtignok var det så at disse kræm-
mere altid forlangte tre ganger så meget som varen var værd,
og da jeg husket på dette hørtes det ikke længer så svimlende ut.
Det er sultaninden eller en stenrik pascha som kjøper slikt,
sier grækeren og hjælper kjøpmanden med å samle slangen
sammen og lægge den til ro i skrinet.
Stop nu litt! sier jeg og hindrer dem fra å lukke skrinet.
Hvorfor skal de stoppe? spør min reisekamerat forundret.
VEN Madden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
