Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - V. Basaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
klær av gråt beduinvadmel og av fløil og silke og kostbart
skind. Og her var alle rangklasser møtt: Hoffets brokadefrakker
og haremernes silkebenklær med dervisjkapper og jødekjortler.
Øiet kan rote sig træt i alle disse ophopede dynger og ophængte
rækker av tøi, tøi i alle mulige tilstande av filler, av luvslitt-
het, av så godt som nyt; like til iturevne slør så har haremerne
sendt dem hit. Men her er også herlig stukne silkebælter og
mystiske mavelås og broderte tøfler og trøier av forgyldt fjær.
Et par gamle tøfler ligger i et skrin. De ser ikke videre ut, men
de er besat med smaragder over vristen. På en uniformskjole
hænger en orden.
Jeg blev utmattet av al denne forvirrende mangfoldighet av
avdanket pragt og prøver å finde tilbake til mit følge. Skjønt
jeg har holdt regning med hver sving jeg har gjort går jeg
allikevel feil og jeg søker ganske længe omkring før jeg finder
tilbake til nålen med turkisen.
Her stod nu mit følge og holdt trofast ut foran alle de
trollske stener. Og nu var det ikke længer bare nålen som var
fremme til forhandling, men også et armbånd av anstændig
verdi. Men her var jeg snedig og brukte min store fiffighet:
Ser du ikke at det er en odalisks ankelring det der? sa jeg;
du vil vel ikke ha slikt noget om håndleddet? Og da blev
armbåndet skjøvet bort i en fart. Hvad nålen angår da er
den i sit slag pen, sa jeg og var ypperlig snedig; lat os tænke
på den, den løper ikke sin vei. Men se nu på mig hvor aldeles
avkræftet jeg er av å stå og gå, lat os komme et sted hvor vi
kan sætte os!
Dette sa jeg og vakte medynk.
Og føreren bragte os til silkebasaren.
E
Dette var nu det værste sted vi kunde komme til.
Det var et stort sted. Vi gik opover trapper og nedover
trapper før vi kom frem, den indviklede vei forvirret mig be-
tydelig; men jeg tror vi havnet i en anden etage et sted. Her
var mange disker og langs alle disker stod og sat grupper av
tilslørte kvinder med sin eunukvagt, de pludret og lo og så på
varer. En mand kommer ydmyg og forbindtlig mumlende imot
os, han er dannet, han præsenterer sig: Abdullah. Været i
Europa; i Amerika på verdensutstillingen; taler alle sprog.
Det var jøden.
Hvis De ikke øieblikkelig skaffer os en tyrk er det ute med
Dem! tænker jeg. Jeg har netop set en klinge, den er til Dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
