- Project Runeberg -  Samlede verker / 4. Kratskog, Sværmere, Stridende liv, Under høststjærnen (6. utg.) /
309

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - VI. Tyrken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

309

handlet i renhet, han gjorde mirakler — og intet av dette
har dog været nok til å omvende menneskene. Jeg, Muhamed,
den siste profet, har Allah sendt med sværdet!

Hvor måtte det ikke smake araberne, disse fødte krigere og
pirater av ørkenen, å få Guds tillatelse, ja befaling til å slås!

Og krigen begyndte. Muhamed indtok Mekka, underla sig
nabostammer av jøder og arabere, vandt seire over romerne
i Syrien. Og Muhamed døde og krigen vedblev, overalt seiret
Islam, krigen fik aldrig ende.

Det var således med den muhamedanske kriger at han gik i
slaget med jubel, med styrløshet, uten befaling, uten tanke
på andet end triumfen. For han skulde bli vidunderlig gjen-
gjældt hisset for hver dråpe blod han utgjød for troens skyld.
Levet han hadde han sin løn ivente, faldt han indgik han
straks til paradisets glæder. Koranen beskriver nøyagtig disse
glæder: de skal blandt andet bestå i — efter arabisk forestilling
” silketelt å bo i, floder av melk og honning, berge av blom-
ster. Jorden i paradisets have er som hvetemei, når trærne
bevæger sig i vinden flyter det musik utover haven. Og hver
troskjæmpe får mange mørkøiete hurier til selskap.

Var det nu ret å gå i slaget med denne foragt for døden?
Skulde man ikke ta sig ivare, hytte sig? På dette spørsmål gav
Muhamed et svar som skulde få den allerstørste betydning for
de senere tider fordi det gjorde hans krigere hartad uover-
vindelige. Det var efter slaget ved Ohod hvor mange av
Muhameds folk var faldt, blandt dem hans egen farbror; hans
krigere stod efterpå foran Muhamed og forsvarte sin flugt.
Da forkyndte profeten som Guds vilje læren om prædestina-
tionen: enhvers skjæbne er forut bestemt av Allah, når timen
er kommet vil døden slå ned, hvad enten det er på slagmarken
eller på sottesengen. Muhamed forstod vistnok overmåte godt
forskjellen på soldater som tok sig ivare og tropper som gik
blindt på hvad enten det var til liv eller død — hvilket var
forut bestemt. Troen på forutbestemmelsen vilde øke den
blinde vildhet og den vilde i alle tider hindre misnøie og
demoralisation i en hær. Hvilket Muhamed kanske hadde
beregnet.

For vel er ikke Muhamed anset for nogen større hærfører;
men han var en brilliant teoretiker. For å stille krigen for
Islam foran alt vikte han ikke engang tilbake for helligbrøde.
Og han våget dette kup på et tidlig tidspunkt da hans autoritet
langtfra var grundfæstet. Det var da han lot sine folk over-
falde en Mekka-karavane midt i Ramadanmåneden, den hellige
måned da alt og alle skulde ha fred. Det reiste sig da også

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:55:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-4/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free