Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Middagen var en hård stund. Ikke fordi maten ikke var god
nok, å men Grindhusen spiste så stygt suppe og han var blank
om munden av flæsket. |
Hvorledes tro han vil spise grøt? tænkte jeg hysterisk.
Da Grindhusen la sig bakover på bænken og agtet å hvile
middag i den samme fete tilstand ropte jeg ret frem til ham:
Men så tørk dig da om munden, mand!
Han så på mig, tørket sig så på sin hånd. Munden? sa han.
Jeg måtte slå det hen og si at håhå, der narret jeg dig godt,
Grindhusen! Men jeg var utilfreds med mig selv og gik straks
ut av bryggerhuset.
Jeg skal forresten få den unge frøken til å svare når jeg
hilser, tænkte jeg; om kort tid skal hun bli oplyst om at jeg
er en mand med indsigter. Det var nu den brønd med vand-
ledning, hvad om jeg kom med en fuldstændig plan! Jeg
manglet et sigteapparat for å få faldet fra toppen av bakken
bestemt og jeg begyndte å arbeide på dette apparat. Jeg kunde
klare mig med et trærør hvorpå jeg kittet ned to almindelige
lampeglas til opstandere og så fyldte det hele med vand.
Det blev mere og mere småarbeide på præstegården, en
trappesten skulde rettes, en syldmur efterses; da kornloen
skulde kjøres ind måtte brokarret til låven gjøres istand.
Præsten holdt av å ha alting i god orden og os kunde det være
det samme da vi arbeidet for dagløn. Men eftersom dagene gik
vantrivdes jeg mere og mere i min kamerats selskap. En slik
ting som at han la brødet ind til brystet og skar av det med en
smørret foldekniv som han idelig slikket på voldte mig en stor
pinsel; dertil kom at han aldrig vasket sig hele uken igjen-
nem fra helg til helg. Om morgningen før solen kom og om
kvælden når den var gåt ned hang det også en blank dråpe i
hans næse. Og så hadde han nogen negler! Og hans ører var
så vanskapte!
Ak jeg var en opkomling som hadde lært i kaféerne å bli
fin. Da jeg ikke kunde avholde mig fra å påtale min kamerats
urenslighet skapte jeg en voksende misstemning mellem os og
jeg frygtet for at vi måtte skilles en dag. Vi talte bare det
nødvendigste med hverandre.
Brønden lå der like ugravet. Søndagen kom og Grindhusen
var gåt hjem.
Jeg hadde nu mit sigterør færdig og om eftermiddagen steg
jeg op på hovedbygningens tak og anbragte mit apparat. Jeg
så straks at sigtet traf bakken flere meter nedenfor dens top.
Godt. Selv om jeg da regnet en hel meter ned til vandflaten
i brønden vilde det bli tryk i overflod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
