Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 å
Den kunst med ægget blir os nok en dyr kunst, sa hun og lo
godmodig. Nu har gutten brukt op et halvt dusin ægg allerede.
Kunsten var den at jeg hadde lært Harald å drive et skrællet
hårdkogt ægg ned gjennem en karaffelhals ved å fortynde luften
I karaflen. Det var omtrent den eneste fysik jeg kunde.
Men eksperimentet med stokken, som knækkes over i de to
papirbøiler var særdeles lærerik, sa fruen videre. Jeg forstår mig
ikke noget på slikt, men .... Når blir brønden færdig?
Brønden er færdig. Imorgen går vi i gang med grøften.
Hvor lang tid tar den?
En ukes tid. Så kan rørlæggeren komme.
Tænk!
Jeg takket for mig og gik ut. Fruen hadde en vane som hun
visst hadde beholdt fra tidligere år: nu og da så hun på en fra
siden skjønt det hun sa ikke var spor av snedig ....
Nu gulnet et og andet blad i skogen og det luktet høst av
luften og jorden. Kun soppen stod nu i sin flor, den skjøt op
allevegne og grodde sig god og tyk på lubne stammer, stensop,
champignoner og risker. Hist og her viste også en fluesop sin
spættede hat og stod åpenlys med sin røde farve. Den forunder-
lige sop! Den opstår på samme mark som matsoppene, den næres
av den samme jord og mottar himlens sol og væte efter like
vilkår, den er fet og fast og god å spise — bare at den er fuld
av fræk muscarin. Jeg tænkte engang å finde op et gammelt
herlig sagn om fluesoppen og si at jeg hadde læst det i en
bok.
Jeg har altid hat interesse av å iagtta alle blomsters og in-
sekters kamp for ikke å forgå. Når solen var varm kom de atter
tillive og hengav sig i nogen timer til den gamle fryd; de store
stærke fluer var akkurat like levende som midt på sommeren.
Her var en egen sort jordlopper som jeg ikke tidligere hadde
set. De var små og gule, de var ikke større end et komma i petit,
men de hoppet flere tusen ganger længer end de selv var. For
nogen umåtelige kræfter hadde ikke en slik skapning i forhold
til sin størrelse! Her går en liten edderkop med en bakdel som
en lysegul perle. Denne perle er så tung at dyret må klatre på
stråene med ryggen vendt ned. Når det møter hindringer som
det ikke kan trække perlen over later det sig falde ret ned og be-
gynder på et nyt strå. En slik perle-edderkop er ikke en edder-
kop og dermed punktum. Holder jeg et løvblad bort til den
for å hjælpe den på fote på et gulv famler den en stund på
løvbladet og finder at nei dette er ikke ret fat, hvorpå den viker
baklængs tilbake for en slik faldgrupe som et gulv ....
Jeg hører mit navn ropt nede fra skogen. Det er Harald, han
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
